TV 2-film sikrer højere billetsalg i biograferne

25. juni 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Når dansk film i første halvår har solgt flere biografbilletter, skyldes det især film, som TV 2 har været med til at realisere.

Ifølge dagbladet Børsen får dansk film i første halvår 2010 en ny optur i billetsalget, der ligger cirka 30 procent højere end på samme tidspunkt af 2009. Og en analyse af billetsalget viser, at det i meget høj grad er film, som TV 2 har været med til at realisere, der sikrer det høje billetsalg.

Syv danske film har i 2010 foreløbig solgt flere end 40.000 billetter, og TV 2 er engageret i seks af disse syv film.

Antallet af solgte biografbilletter til danske film er i 2010 foreløbig på knap 1,1 mio. (inklusive de film, som Det Danske Filminstitut ikke har støttet).

Danskerne er strømmet i biografen for at se ”Armadillo”.

"Far til fire - på japansk"
Mest set i 2010 er foreløbig familiefilmen ”Far til fire – på japansk” med godt 430.000 solgte billetter.

Næstmest set er filmen ”Parterapi” med godt 146.000 solgte billetter. TV 2 er engageret i begge disse film, mens den tredjemest sete biograffilm ”Karla og Jonas” (cirka 144.000 solgte billetter) er støttet af DR.

"Armadillo" hitter
hos anmeldere og biografgængere

Også de næste fire danske film på biograf-hitlisten er støttet af TV 2. Det gælder således den prisvindende og stærkt anmelderroste dokumentarfilm ”Armadillo”, der foreløbig har solgt cirka 87.000 billetter – et usædvanligt højt billetsalg til en dansk dokumentar og det højeste siden filmen ”Gasolin” i 2006.

Erik Clausens nye film ”Frihed på prøve” er p.t. nummer fem på listen med knap 60.000 solgte billetter. Filmen havde premiere 10. juni og vil derfor sælge billetter i flere uger endnu.

Nummer seks på biografhitlisten er ”Old Boys” med knap 47.000 solgte billetter i 2010. Den TV 2-støttede film havde premiere i julen 2009 og har i alt solgt knap 67.000 billetter.

Også den syvendemest sete danske biograffilm i 2010 er støttet af TV 2, nemlig Thomas Vinterbergs ”Submarino”, som er realiseret af TV 2 og Nimbus Film uden støtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen er set af knap 46.000 biografgængere.

------------------------------------

Læs mere om "Armadillo":

TV 2-dokumentar udvalgt til Cannes-festival

Stor forhåndsinteresse for "Armadillo"

Seks-stjernede anmeldelser til "Armadillo"

"Armadillo" sætter dagsorden og skaber debat

International ros til dansk dokumentar

"Den film skal hele Danmark bare se!"

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}