Julie AllStars hyldet som helte

02. juni 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Da koret vendte hjem til Nuuk i mandags, stod hele byen på den anden ende. Se historien i "AllStars - special" fredag 4. juni.

Julie Berthelsen efter landingen i lufthavnen i Nuuk sammen med medlemmerne af Julie AllStars. (Fotos: Leiff Josefsen / TV 2)


Der var dømt ren rockstjerne-modtagelse, da Julie AllStars i mandags landede i Nuuk i Grønland med "AllStars"-trofæet og 250.000 kroner til Nanu børn.

Hele byen stod klar med flag og hurra-råb i lufthavnen, da det lille fly fra Air Greenland med koret ombord landede ved middagstid.

- Det startede allerede i Søndre Strømfjord, da vi landede der. Alle lufthavnens udrykningsfartøjer stod og hylede og blinkede til ære for koret, og folk var ellevilde, fortæller "AllStars"-vært Lisbeth Østergaard.

Der var fyldt til bristepunktet i Inussivik-hallen i Nuuk, da Julie AllStars" gav koncert.

Koncert i fyldt hal
Hun var med koret i Nuuk for at optage et program, der vises på TV 2 fredag 4. juni.

- Koret var ikke helt klar over, at det var til ære for dem, og da det endelig gik op for dem, tudede de af glæde, Samme aften gav Julie AllStars koncert i Inussivik-hallen i Nuuk. Hallen, der har plads til 3.500 mennesker, var fyldt til bristepunktet, fortæller Lisbeth Østergaard og fortsætter:

- Indbyggerne i Nuuk stod i kø udenfor i en time, før koncerten gik i gang, og der var den mest fantastiske stemning i hallen, da koret sang alle de sange, de har sunget i "AllStars"-sæsonen.

Vinderchecken på 250.000 kroner blev overrakt til Nanu Børn.

- Folk gik helt amok, og da Julie AllStars kunne overrække checken på 250.000 kroner til Nanu Børn, var ikke et øje tørt – heller ikke hos mig, fortæller Lisbeth Østergaard.

Seerne kan følge Julie AllStars’ vej til sejr fredag 4. juni klokken 20.00, når TV 2 sender et portræt af vinderkoret i  "AllStars – special".

 

----------------------

Læs også:

Kronikør: Med ”Julie AllStars” er det selvstyrede Grønland trådt i karakter

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}