"Station 2" på patrulje i Miami - og på danske øer

28. december 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Mandag 4. januar er årets første "Station 2"-programmerpå skærmen.

Werner Lenk-Hansen fra Samsø Politi.

Mandag 4. januar går en ny sæson med "Station 2"-programmer i gang, og i de første uger af januar bliver det med udgaver af "Station 2 Special" og "Station 2 Patrulje".

I årets første patruljeprogram møder seerne den danske politibetjent Camilla Thorborg i Miami, Florida. For ti år siden blev hun uddannet som betjent og har arbejdet hos politiet på Frederiksberg og i København.

I sommeren 2008 flyttede hun til Miami i Florida, fordi hendes mand startede virksomhed i USA. Til daglig passer hun hus og børn, men ind imellem tager hun en tur med de ame-rikanske kolleger, og TV 2 er på patrulje med Miami Police Department i downtown Miami.

Mandag 4. januar er "Station 2" også på patrulje på fire danske øer, hvorfra TV 2 tidligere har sendt korte programmer.

Nu sendes et længere program, "Station 2 Special: Ø-strømer", hvor landbetjente og politiassistenter følges på job. Fra hestejagt på Samsø og forfølgelsen af en bilist uden kørekort til trafikprop på Fanø og en grundstødt turist på Læsø.

Og så følger vi Bornholms Politi i jagten på spritbilister, ulovlige knallerter, hærværksmænd og - når de går i gummibådene - til søs.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}