
En af landets store antenneforeninger, Horsens Fællesantenne, har sagt ”ja tak” til TV 2 NEWS, der nu er tilgængelig i Danmarks 22 største antenneforeninger.
Nu kan også de nyhedsinteresserede i Horsens se NEWS.
Danmarks hurtigst voksende tv-kanal, TV 2 NEWS, har i de seneste år opnået nyvalg og genvalg i langt de fleste store antenneforeninger herhjemme.
Og i sidste uge blev antenneforeningernes top 20 komplet, da TV 2 NEWS på en generalfor-samling blev valgt ind i Horsens Fællesantenne.
Horsens Fællesantenne er den store antenne-forening i Horsens – og den syvendestørste i Danmark.
Hermed har de 22 største antenneforeninger i Danmark alle TV 2s 100 procent ejede nichekanaler (TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FILM og TV 2 NEWS) i programudbuddet.
God dialog med Horsens Fællesantenne
Nummer 23 er antenneforeningen i Nakskov Kommune, som mangler TV 2 NEWS, mens nummer 24-27 også har alle TV 2s kanaler. Nummer 28 er så antenneforeningen Horsens Syd, der er den anden og mindre forening i Horsens.
- Der er ikke noget, der tyder på, at borgerne i Horsens er mindre interes-serede i nyheder end borgerne i andre byer, hvor TV 2 NEWS for længst er valgt ind. Gennem årene har vi løbende fået henvendelser fra borgere i Horsens, som gerne ville have adgang til TV 2 NEWS, og det er glædeligt, at det nu er lykkedes – også i kraft af en god dialog med Horsens Fællesanten-ne, siger salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen, TV 2|KanalSalg.
Senest har TV 2 NEWS gennemført en event i Horsens, som gjorde borgerne opmærksom på muligheden for - via brugerafstemning og generalforsamling – at få adgang til TV 2 NEWS i programudbuddet.