TV 2 vil sende mere ”Lærkevej”

14. oktober 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Efter en succesfuld start på dramakomedieserien ”Lærkevej” har TV 2 bestilt en ny sæson på 12 afsnit.

"Lærkevej" er blevet så stor en succes, at TV 2 nu har bestilt yderligere en sæson af serien. (Foto: Per Arnesen / TV 2)


TV 2s nye dramakomedieserie "Lærkevej" er blevet så stor en succes på tv, at TV 2 har besluttet at bestille endnu en sæson af den nyskabende drama-komedieserie.

Foruden de 10 afsnit, som vises hver torsdag i den igangværende første sæson, er der derfor yderligere 12 afsnit på vej.

- "Lærkevej" er en ny genre inden for dansk fiktion, og det er meget glædeligt, at seerne har taget så godt imod serien, der sammen med programmer som "Live fra Bremen" og "Aloha!" har været med til at skabe en yngre seerprofil på TV 2. Blandt de 21-40-årige har "Lærkevej"s tre første afsnit f.eks. haft en gennemsnitlig seerandel på 47 procent, siger TV 2s programchef, Keld Reinicke.

Det betyder, at 47 procent af de 21-40-årige, der har haft fjernsynet tændt torsdag klokken 20, valgte at se "Lærkevej".

Henrik Prip ser skeptisk ud. Det behøver han nu ikke at gøre. TV 2 er så glade for ham og de øvrige skuespillere i "Lærkevej", at stationen har bestilt 12 nye afsnit. (Foto: Søren Bay / TV 2)

Hård tv-konkurrence
"Lærkevej" har i de fle-ste uger været i konkur-rence med "Sporløs", der er et af DR1s stærkeste programmer. Alligevel har "Lærkevej" foreløbig opnået et gennemsnitligt seertal på cirka en million seere.

- Den kommende sæson vil byde på nye overras-kelser og hemmelighe-der, og seerne vil opleve, at bl.a. Elisabeth, Astrid, Kim, Sune og Monica kommer ud i masser af sjove og absurde situationer. Målet er, at "Lærkevej" fortsat skal være et særdeles markant program-
tilbud til danskerne, siger Keld Reinicke.

”Lærkevej” produceres til TV 2 af Cosmo Film.

-------------------------------------------------------------------

Se den knap tre minutter lange trailer for "Lærkevej" her.

Se en kort trailer for "Lærkevej" her.

Læs mere om serien "Lærkevej" her.

Besøg "Lærkevej"s hjemmeside her.

Du kan blive medlem af "Lærkevej"s fansite på Facebook her 
(kræver dit login).

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}