
Polarisationen på Søsterhøj-antennen, der dækker Århus-området, er ændret fra lodret til vandret. Det betyder, at mange østjyske husstande skal dreje deres tagantenne 90 grader.
Antennen på Søsterhøj-senderen i Århus er i dag blevet ændret fra lodret til vandret polarisation. Det er sket som en for-beredelse til slukningen af det analoge tv-signal 31. oktober.
Det har DR, DIGI-TV og TV 2 ikke fået informeret seerne om i tide, og det beklager vi meget. Ændringen gælder kun det digitale tv-signal - det analoge er uændret.
Ændring af polarisationen betyder, at rigtig mange af de, som modtager deres
digitale tv-signal fra Søsterhøj, har fået sort skærm. For at få signal igen er de nødt til også at vende deres antenne fra lodret til vandret.
Med andre ord: Med andre ord: Hvis man har en tag-antenne, er man nødt til selv - eller få en antenneinstallatør til - at kravle op på taget for at dreje antennen 90 grader. Pindene på antennen skal være vandrette i stedet for lodrette. Personer med en stueantenne kan nøjes med blot at vende denne.
- Slukningen af det analoge tv-signal er et stort puslespil, som skal gå op, og mange danskere skal i denne tid gøre deres tv klar til det nye signal. Ændringen af polariseringen var egentlig først planlagt til at skulle ske pr. 1. november, men er altså sket allerede i dag, uden at vi har fået informeret ordentligt om det, siger Carsten Corneliussen, som er talsmand for det DR og TV 2-ejede selskab DIGI-tv, der står for driften af tv-stationernes digitale tv-signal.
DR og TV 2 beklager den sene og mangelfulde information.