TV 2-støttet film om camping

21. september 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Mia Lyhne og Kirsten Lehfeldt har hovedrollerne i den nye komedie "Camping", som TV 2 har støttet økonomisk.


- En fin skæv sag med sin egen charme.

- En film, der tør satse på sin egenart og slipper ualmindeligt godt af sted med det.

- Et forfriskende bud på dansk folkekomedie anno 2009.

Det er nogle af de ord, som anmelderne giver den nye komedie "Camping" med på vejen. Filmselskabet Nimbus kalder den selv for en skæv, kitschet tragikomedie om en aparte, dysfunktionel familie, der tager på en rejse sammen for at genfinde hinanden.

Filmen handler om Connie (Mia Lyhne), der siden farens selvmord to år tidligere har mistet livsappetitten og er så godt som følelsesmæssigt lammet. Connies mor, Bodil (Kirsten Lehfeldt), har slået sig på flasken og lever på minderne om en Grand Prix-sejr fra 1982, og Connies lillebror, Christian, er blevet en småfed rod, der slår på dem, der er mindre end ham selv.

Campingturene til Langeland, der før samlede familien, blev begravet med faren og har ikke været gentaget siden. Men det bliver der nu lavet om på.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}