
Torsdag 1. oktober kl. 20.50 vender "Danmark ifølge Bubber" tilbage på TV 2-skærmen, men allerede nu er der godt gang i programsitet bubber.tv2.dk.
Bubber tager imod udfordringen som mandestripper.
Konkurrencer, klip fra program-merne og bonusinfo om holdet bag. Der er masser af godter at hente på programsitet for ”Danmark ifølge Bubber” på bubber.tv2.dk. Blandt andet kan man allerede nu komme med Bubber på stripbar. Det er nem-lig strip, det handler om, når første program i rækken af otte bliver sendt i morgen på TV 2.
På job som mandestripper
Bubber har det virkelig dårligt med mandestrip og synes, det er meget usexet. På Diskotek Barcode i Næstved har Bubber da også svært ved at finde en grimasse, der kan passe, da han overværer sit første mandestrip-show.
Værre bliver det dog, når "Stripper Viktor" alias Søren fra København udfordrer Bubber til et stripshow ved en privat pigefest. Før Bubber kommer så langt, skal der både findes på en koreografi, tænkes i kostume, vokses bryst og naturligvis trænes i de frække bevægelser. Se med på TV 2 klokken 20.50 torsdag på TV 2.
Nej til blowjob
I løbet af sæsonen bliver Bubber udfordret på lidt af hvert – blandt andet skal han instruere en pornofilm, hvilket han ikke er meget for. Se her, hvordan det går for Bubber i program fire i ”Danmark ifølge Bubber”:
https://www.youtube.com/watch?v=ngWan1HQW2M