
Andet "TV 2 dok."-program om pædofilisagen fra Beder viser fatale svigt hos ledelse og kommune. Se den torsdag 7. maj.
Michael og Anne Kroun Parkvil er et af to forældrepar, der nu står frem og forsøger at give et billede af, hvordan det er at leve med, at ens barn er blevet seksuelt udnyttet i den daginstitution, de troede, var det sikreste sted i verden.
Torsdag 7. maj kl. 20.00 viser TV 2 det andet og sidste afsnit af ”TV 2 dok.: Pædofil i børne-haven” om en af de største pædofili-sager i Danmark.
I sidste uge stod to for-ældrepar frem på TV 2 og fortalte den rystende historie om pædagog-medhjælperen Martin, der igennem to år begik grove seksuelle overgreb mod mindst 13 børn i daginstitutionen Grønnebakken i Beder.
Det andet program undersøger, hvad der skete i de fem dramatiske uger, efter at Martin blev afsløret som pædofil og meldt til politiet. Hvordan håndterede ledelsen, kommunen og politiet sagen? Alt tyder på, at personale og ledelse i Grønnebakken ikke fortalte alt, hvad de vidste om Martins overgreb, da sagen blev efterforsket af politiet.
Kommune i strid med loven
De nye oplysninger i pædofili-sagen fra Beder kommer, efter at ”TV 2 dok.” i sidste uge afslørede, at ledelsen og personalet i Grønnebakken kendte til Martin Svejgaard Johansens grænseoverskridende adfærd og selv havde observeret en række kritiske situationer. Alle ansatte har dog hidtil afvist at have haft mistanke til den dengang 29-årige pædagogmedhjælper.
Århus Kommune har tilbageholdt alle disse nye oplysninger for forældre og offentligheden med den begrundelse, at politiet ikke vil tillade kommunen at videregive oplysningerne fra afhøringerne af vidnerne.
Men Statsforvaltningen Midtjylland har for nylig fastslået, at kommunen handler i strid med loven, når den tilbageholder oplysningerne.
Christian og Marie Roland Larsen er forældre til et af de krænkede børn fra institutionen i Beder ved Århus, hvor en mandlig pædagogmedhjælper begik grove seksuelle overgreb mod mindst 13 børn.
Måtte fjerne oplysninger
De to ”TV 2 dok.”-pro-grammer har skabt røre hos de ansvarlige i Århus Kommune. Dagen før første program blev vist, gik kommunen i offen-siven og oprettede en speciel temaside på nettet om Beder-sagen.
Her lagde kommunen alle sagens 700 akter ud, men kommunen måtte efterfølgende fjerne breve og andre sags-akter fra hjemmesiden. Kommunen, som ellers har været meget til-bageholdende med oplysninger, var pludselig gået i den modsatte grøft, og forældre måtte nu gøre opmærksom på, at der kunne ligge personfølsomme oplysninger om deres børn på nettet.
Vellykket chat efter programmet
Over en halv million seere så med sidste torsdag, da første program om pædofil-sagen blev vist. Umiddelbart efter programmet var slut, kunne seerne chatte med tre forældrepar, og flere tusinde danskere var inde på sitet i løbet af de halvanden time, chatten varede, for at stille spørgsmål til forældrene.
Torsdag 7. maj bliver der igen mulighed for at chatte med nogle af de forældre, hvis børn gik i Grønnebakken på det tidspunkt og som var udsat for seksuelle overgreb.
Chatten findes på programmer.tv2.dk/dok