
TV 2 har i 2008 sendt 12 procent af sportstimerne på dansk tv - men over halvdelen af danskernes forbrug af sport er blevet lagt på TV 2.
Et lagkagediagram, der viser fordelingen af danskernes sportssening på kanaler i 2008. 54 procent af sports-seningen i 2008 er p.t. sket på TV 2s hovedkanal. (Kilde: Gallup TV-meter)
Når danskerne ser sport i tv, er TV 2 den absolut fore-trukne kanal, viser Gallups seermålinger for 2008. Selv om TV 2 har sendt 12 procent af sportstimerne, har TV 2 stået for 54 procent af danskernes tv-sening.
TV 2s sportstransmissioner omfatter især de største sportsbegivenheder, som er meget populære, og som er kendetegnet af "det store fællesskab", f.eks. hånd-boldslutrunder, EM-fodbold, OL, Tour de France osv.
Den høje seertilslutning til sådanne sportsbegivenheder gør TV 2 til danskernes klart foretrukne sportskanal, konstaterer TV 2s sports-chef, Frederik Lauesen.
- Det er et fantastisk resultat, som viser, at vi er dygtige til det, vi laver. Jeg glæder mig rigtigt meget over, at vi formår at pakke de sportsbegivenheder, vi satser på, ind på en måde, som gør, at danskerne vælger at se det, siger Frederik Lauesen.
EM i fodbold er den sportsbegivenhed i 2008, som har givet mest sportssening på TV 2.
2008 er et stort sportsår, og i sådanne år bliver TV 2s dominans endnu større end i "ulige år" uden f.eks. OL og slutrunder i fodbold, som TV 2 hidtil har kunnet skaffe rettigheder til.
I 2008 har EM-slutrunden i fodbold indtil videre været den sportsbegivenhed, som har givet mest sportssening på TV 2, men EURO 2008 er tæt fulgt af OL, de daglige sportsnyheder samt EM i herrehåndbold og Tour de Francen.