Jes og Morten i spidsen for "Dansk Fodbold Award"

06. november 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Jes Dorph-Petersen og Morten Ankerdal er værter, når TV 2 og DBU hylder dansk fodbold ved "Dansk Fodbold Award 2008", der afholdes mandag 17. november og sendes direkte på TV 2.

Morten Ankerdal og Jes Dorph-Petersen skal være værter ved den årlige hyldestfest for dansk fodbold, "Dansk Fodbold Award 2008".

Det er et par erfarne herrer, der står i spidsen, når TV 2 og Dansk Boldspil-Union hylder dansk fodbold ved "Dansk Fodbold Award 2008". Det er nemlig Morten Ankerdal og Jes Dorph-Petersen, der skal være værter ved den årlige fodboldfest, der afholdes i Cirkusbygningen i København mandag 17. november og sendes direkte på TV 2.

Danmarks Mr. News, Jes Dorph Petersen, har med egne ord lavet alt inden for tv - bortset fra sportsgalla og prøvebilleder, men nu kan han altså snart skrive sportsgalla på visitkortet.

På Morten Anherdals visitkort står der allerede "Dansk Fodbold Award". Faktisk to gange, for "LPS"-værten har haft værtstjansen de to gange, hvor TV 2 og DBU tidligere har hyldet dansk fodbolds største navne i det forgangne år.

”Dansk Fodbold Award 2008” finder sted mandag 17. november, og det direkte award-show vil igen i år være fyldt med prisoverrækkelser, musik og underholdning i særklasse og have deltagelse af alle de store stjerner fra den danske og internationale fodboldverden. Kort sagt - et tv-show for hele Danmark.

Der skal uddeles 11 priser ved "Dansk Fodbold Award 2008", og showet bliver vist direkte på TV 2 fra klokken 20.00. Som en fodboldkamp er det delt i to halvlege, og i pausen underholder professor fodbold alias TV 2-kommentator Flemming Toft med fodboldquizzen ”Brug Bolden”.

Man kan læse meget mere om showet og de nominerede til de mange priser på award.tv2.dk.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}