Vækst i brugerbetaling og bannerannoncering

24. september 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s koncernomsætning har været positivt påvirket af brugerbetaling og bannerannoncering.

TV 2s koncerndirektør for salg og marketing, Flemming Rasmussen.

I en periode, hvor tv-reklameomsætningen er vigende, bliver udviklin-gen i TV 2s koncern-omsætning positivt påvirket af stationens indmarch på markedet for betalingskanaler. Første kanal fra TV 2 på dette markedet var som bekendt TV 2 Zulu pr. 1. januar 2003, og siden er en række nye betalings-kanaler kommet til, se-nest TV 2 NEWS og TV 2 SPORT.

Brugerbetaling har sam-men med udviklingen på de interaktive platforme – og naturligvis stignin-gen i tv-reklameomsæt-ningen frem til 2007 - betydet, at bortfaldet af licens til TV 2 i juli 2004 ikke blev så dramatisk, som det under andre forhold kunne have været.

På brugerbetaling og bannerannoncer oplever TV 2-koncernen vækst i indtægterne. Indtægterne fra de brugerfinansierede kanaler TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FILM og TV 2 NEWS voksede i 2007 med ti procent, og indtægterne ser ud til at vokse med yderligere cirka ti procent i år og nærmer sig nu en halv milliard kroner.

- På internettet skabte TV 2 en kraftig vækst i 2007 i bannerannoncer, partnerskaber og brugerbetaling, og selv om indeværende år ikke lever op til vores forventninger, ser vi et væsentligt vækstpotentiale på dette område de kommende år, siger TV 2s koncerndirektør for salg og marketing, Flemming Rasmussen.

De mindre forretningsområder – merchandise og indoor-tv – oplever god vækst, men de vil altid være mindre forretningsområder for TV 2.

- Og selv om vi kommer til at genere vækst på disse områder og på nettet, vil det langt fra kunne kompensere for et vigende tv-reklamemarked og den forventelige vigende seerandel på TV 2s hovedkanal, siger Flemming Rasmussen.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}