Op til seks stjerner og stort billetsalg

01. april 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Flotte anmeldelser til ”Flammen & Citronen”, der på få dage er set af flere end 100.000 danskere.

Hovedrollerne i "Flammen & Citronen" spilles af Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen.

Den danske storfilm "Flam-men & Citronen", som TV 2 har støttet, har fået en flot modtagelse af biograf-gængere og af anmeldere.

I forbindelse med premie-ren i fredags var aviser og ugeblade generelt klar med mange stjerner og rosende ord. Enkelte gav de meget sjældne seks stjerner ("Brunch" på TV 2/ Lorry og Euroman), mens et betyde-ligt antal anmeldere vurde-rede filmen til fem stjerner.

Det gjaldt f.eks. Ekstra Bladet, Børsen, Kristeligt Dagblad, Nordjyske Stiftstidende, Dagbladenes Bureau, metroXpress og Go' morgen Danmark, mens der var fire stjerner fra bl.a. Berlingske Tidende, Politiken, B.T., Søndagsavisen og Fyens Stiftstidende.

De meget forbeholdne anmeldelser ser man i Jylland-Posten (tre stjerner) og i Information.

Biografgængerne belønnede i premiereweekenden de gode anmeldelser og den meget foromtale, og filmen er efter få dage set af flere end 100.000 danskere. Dermed tegner "Flammen & Citronen" til at blive årets store danske filmsucces, skriver filmmagasinet Ekko.

"Flammen & Citronen" er den dyreste dansksprogede film nogensinde med et budget på cirka 46 millioner kroner. Den handler om de to modstandsfolk Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmith – kendt som Flammen og Citronen - der med livet som indsats kæmper for modstandsgruppen Holger Danske.

Det intense drama om tillid, tvivl og kærlighed er instrueret af Ole Christian Madsen, der tidligere har instrueret film som "En kærlighedshistorie", "Nordkraft" og "Prag". På rollelisten finder man bl.a. Mads Mikkelsen, Thure Lindhardt, Stine Stengade og Peter Mygind.

"Flammen & Citronen" er frit baseret på faktiske historiske begivenheder fra besættelsestidens Danmark og bygger på øjenvidneberetninger fra nogle af de personer, der har oplevet Flammen og Citronen på allernærmeste hold.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}