Mor på afstand

"Et døgn i Danmark" besøger to weekendmødre.

Laila Holst Larsen sammen med sin ældste datter, Line.

De er mødre, og de elsker deres børn overalt på jorden. Alligevel har de valgt at flytte langt væk, og har ladet børnene blive hos deres fædre.

I "Et døgn i Danmark" tirsdag 4. marts klokken 21.25 fortæller to weekendmødre om at være mor på afstand. Om savnet, glæden og bekymringerne, og om den fordømmelse de møder fra omverdenen, når de fortæller, at de har valgt at flytte væk fra deres børn.

Hver anden fredag kører Anette Lindgren 500 km fra Esbjerg til Djursland og tilbage igen for at hente sine to drenge Frede på 9 og Mads på 15 fra skole. Så skal hun nå at være mor på rekordtid, inden de igen om søndagen skal hjem til deres far.

Hun valgte at lade sine børn blive boende hos deres far, da hun selv flyttede ned til sin nye kæreste i Esbjerg. Hun mente, det var bedst for børnene at lade dem blive i det hus og det miljø de var vokset op i. Et valg Anette har skullet høre meget for.

Samme beslutning tog Laila Holst Larsen som led i en større omvæltning i hendes liv. For fire år siden levede hun et travlt liv som koncernmarketingschef og boede sammen sine tre piger og deres far i en stor lejlighed på Frederiksberg.

Men en alvorlig sygdom betød, at hun tog hele sit liv op til revision og efterfølgende fuldstændig skiftede livsstil. Nu bor hun under meget primitive former langt ude på landet - sammen med kæresten Helge. De tre piger på 10, 13 og 16 år lod hun blive hos deres far i København.

"Weekendmor - Et døgn i Danmark" handler om smerten og glæden ved at turde træffe et svært valg i sit liv. Men også om de fordomme som stadig hersker på trods af mange års snak om, at fædre er lige så gode som mødre.

- Man kan godt komme videre efter, man har truffet et svært valg i sit liv. Jeg har ikke fortrudt min beslutning. Men det kan irritere mig, at alle bliver ved med at spørge, hvordan jeg dog kunne gøre det. For det ville de jo aldrig have gjort hvis det var en mand!, siger Anette Lindgren, der nu har oprettet et netværk for weekendmødre på adressen www.weekendmor.dk.

Læs flere nyheder

Seneste nyt

Anna (Molly Egelind).
03. juli 2020

TV 2-sommeren står (også) i fiktionens tegn

Link til TV 2-sommeren står (også) i fiktionens tegn
André Babikian som Flemming Torp, Laura Drasbæk som Marianne Sommerdahl og Peter Mygind som Dan Sommerdahl.
03. juli 2020

'Sommerdahl' er tilbage i Helsingør

Link til 'Sommerdahl' er tilbage i Helsingør
03. juli 2020

YouSee-kunder kan nu vælge TV 2 PLAY i Bland Selv

Link til YouSee-kunder kan nu vælge TV 2 PLAY i Bland Selv

Billede {0} af {1}