EM-håndbold på alle TV 2s platforme

10. januar 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Et gigantisk sportsår på TV 2 indledes med EM-håndbold i Norge,og TV 2|SPORTEN dækker den store sportsbegivenhed tæt.

Forhåbentlig får danskerne igen grund til jubel efter nogle dramatiske kampe, når EM-hånd-bold afvikles i Norge fra 17.-27. januar 2008.

Når der er tipp-off til EM-håndbold for mænd i Norge torsdag 17. ja-nuar, spiller TV 2|SPORTEN med på alle tangenter. Først og fremmest kan alle Danmarks kampe ses eksklusivt på TV 2, men slutrunden kan også følges på TV 2 NEWS og TV 2 Radio fra 17. til 27. januar.

TV 2|SPORTEN er på plads både på sidelinien i Norge og i EM-Studiet i løbet af de 11 dage, hvor kampene om den prestigefyldte EM-titel spilles. TV 2|SPORTENs erklærede mål er at præsentere EM for de danske seere og lyttere med en blanding af fascination og faglighed, som bringer alle tættere på begivenheden.

EM får også en massiv dækning på mange af TV 2s øvrige platforme: netkanalen Sputnik, em.tv2.dk, tekst-tv og mobilen. Herudover sender den selvstændige kanal       TV 2 SPORT kampe fra EM i Norge.

- Når TV 2|SPORTEN dækker en stor slutrunde, vil vi hele vejen rundt. Vi vil transmittere så mange kampe som muligt, sende SportsNyhederne og EM-Studiet når begivenhederne sker, og være massivt til stede på nettet, siger TV 2|SPORTENs EM-redaktør John Jäger og fortsætter:

- Ambitionen om dette går i opfyldelse, når vi bruger alle TV 2s platforme. Specielt de nye tiltag med "EM-Studiet" hver dag klokken 19.25 på TV 2 NEWS og live-indslag på TV 2 Radio, håber vi, at seerne og lytterne vil tage godt imod.

Nøglekamp mod Norge
Danmark indleder EM-slutrunden med en nøglekamp mod værtsnationen Norge, og en sejr er for begge hold af vital betydning, hvis de fortsat skal drømme om EM-succes. Der er med garanti lagt op til et intenst håndbolddrama direkte på TV 2 torsdag 17. januar fra klokken 19.05.

- Danmark skal manifestere sin postion i verdenstoppen, og holdet har potentialet til at nå frem til slutkampene, men det kræver forrygende håndbold i alle kampe. Ja, det kan blive vildt! Wilbek har sagt, at han satser på, at bronze-holdet kan tage navneforandring til guldholdet. Og hvis man tænker tilbage på, hvordan det forløb, da Danmark vandt VM-bronze i 2007, vi vil gerne opleve noget lignende igen, siger John Jäger.

Sendeplanen for EM
Se den samlede sendeplan for live-kampene og EM-Studiet på TV 2, Sputnik og TV 2 NEWS her, og få det store EM-overblik på em.tv2.dk, med bl.a. dug-friske håndboldnyheder, blogs fra TV 2|SPORTENs EM-hold, resultater, alt om det danske hold, og det populære manager-spil - emmanager.tv2.dk.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}