Foto: Mikkel Palmbo Jeppesen / Wingman Media / TV 2
Forbruget befinder sig igen på et højt niveau i andet kvartal 2025, når hver dansker i gennemsnit streamer i 1 time og 14 minutter dagligt. Det er på niveau med andet kvartal 2024 og samtidig over foregående perioder i tidligere år.
Kilde: Nielsen Seerundersøgelsen, 1/4-30/6 2022-2025, Streamingmarkedet er defineret ekskl. sociale medier, herunder YouTube, og streaming af uidentificerbart indhold.
- Sidste år så vi et markant løft i forbruget sammenlignet med året før, blandt andet på grund af store sportsbegivenheder som EM i fodbold og opstarten på Tour de France, men også store programmer som sidste sæson af ’Badehotellet’ samt dokumentarerne ’Den sorte svane’ og ’Sexisme i musikbranchen’. I år har forbruget stabiliseret sig, og niveauet fastholdes, fortæller Sofie Bruun, chef for Market & Audience Insight i TV 2 Data & Insight.
Forbruget fordeler sig med 34 procent til public service-streamingtjenesterne, TV 2 Play og DRTV, 32 procent til distributørernes streamingtjenester og 34 procent til de øvrige, kommercielle tjenester, herunder Netflix, Disney+ og Viaplay. Her ses en forskydning i forbruget: Tidligere udgjorde kategorien af øvrige kommercielle streamingtjenester, som også indeholder flest aktører, knap halvdelen af forbruget. I dag ses en fordeling, hvor de tre grupperinger udgør omkring en tredjedel hver. Kategorien af øvrige kommercielle streamingtjenester lander 12 procentpoint under niveauet fra andet kvartal 2022.
- Det danske public service-indhold indtager løbende en mere central placering i danskernes streamingforbrug. Hvor de øvrige, kommercielle – og primært internationale – streamingtjenester tidligere dominerede danskernes forbrug, er fordelingen nu jævn mellem kategorierne. Det er både de danske public service-streamingtjenester og distributørstreamingtjenester, der vokser i andele, og på begge typer af tjenester udgør det danske public service-indhold netop kernen af forbruget, forklarer Sofie Bruun.
Større afstand til toppen trods voksende udbud af international fiktion
Mens Netflix for blot få år siden var den største streamingtjeneste i markedet målt på daglige minutter, har hierarkiet siden ændret sig. TV 2 Play er den mest sete tjeneste, efterfulgt af DRTV og siden Netflix. Og mens bevægelserne i forbruget på TV 2 Play og DRTV over årene følges nogenlunde ad, bliver der fortsat længere ned til Netflix, der taber sening. En trend, der ses blandt flere af de internationale streamingtjenester.
- Vi har tidligere set et aktørbillede med en tæt top-3. Det billede har ændret sig, og afstanden mellem TV 2 Play og DRTV på den ene side og Netflix på den anden bliver fortsat større. Tidligere så vi også, at Viaplay var en større aktør, men også her ses en tilbagegang til et lavere niveau, fortæller Sofie Bruun og fortsætter:
- Den første afmatning, vi så i forbruget af de internationale streamingtjenester i Danmark, kunne kædes sammen med Hollywood-konflikten tilbage i 2023, hvor lange strejker blandt både manuskriptforfattere og skuespillere medførte store forsinkelser i den internationale fiktion, bl.a. på serier som ’Stranger Things’, ’The Last of Us’ og ’The Mandalorian’. Nu er forsinkelserne overstået, og de internationale streamingtjenester er tilbage med mange store fiktionstitler. Det har dog fortsat ikke givet udslag i forbruget, hvor seerne tilbringer en fortsat mindre andel af deres tid på de internationale tjenester. Det er i tråd med andre undersøgelser, der fastslår, at efterspørgslen på international fiktion falder.
Dansk relevans er fortsat en topprioritet
Danskerne dedikerer en stadig større andel af deres seertid til de danske public service-tjenester, og det indikerer, at dansk relevans fortsat har en stor værdi hos de danske seere.
- Mange af os holder af at koble af og lade os rive med af spændende historier, når vi streamer indhold. Men det har en stor værdi, når indholdet også kan spejle vores hverdag, give indblik i samfundet omkring os eller præsentere den danske vinkel på de voldsomme nyhedshistorier, der strømmer ind lige nu. Og her har det danske public service-indhold en enestående rolle for de danske streamere, fortæller Sofie Bruun og fortsætter:
- Når vi orienterer os mod de mest streamede programmer i kvartalet fra TV 2 og DR, er det tydeligt, at danskerne fortsat streamer en bred pallet af danske programmer, der hver især bringer den danske relevans i spil. Der er eksempelvis stor tilslutning til den danske fiktion, hvor både historier, karakterer og problematikker er anderledes tæt på seerne, end det opleves i den internationale fiktion. Også de danske dokumentarer som ’Den sorte svane’ og ’Kvindefængslet’ opnår høje seertal via streamingtjenesterne. Endelig ser vi en stor tilslutning til den danske underholdning og reality, der for mange er et socialt samlingspunkt, der giver mulighed for, inden for en fælles referenceramme, at diskutere alt fra sociale dynamikker til boligtrends, jagten på kærlighed, eller hvordan mennesker reagerer, når de tester deres egne grænser af.
Med sin seneste danske fiktionsserie, ’Reservatet’, har Netflix også meldt sig ind i den lokale samtale om forholdende i samfundet omkring os. Det lader umiddelbart til at have båret frugt for tjenesten, hvor seerne i gennemsnit forbruger 20 procent mere tid i perioden omkring publiceringen af serien, end i ugerne der ledte op til.
Find flere streamingudgivelser her.
Hvad er lineær og on demand streaming?
Sening af tv-indhold kan foregå via traditionelt distribueret tv eller som streaming via en streamingtjeneste eller distributør. Der skelnes mellem, om indholdet streames on demand – når man selv vælger tidspunkt – eller lineært på det tidspunkt, som indholdet er programsat til på en given kanal. Lineær streaming betyder altså, at indholdet streames via tv-kanaler eller event-kanaler på en streamingtjeneste eller via en distributør, som eksempelvis YouSee Play.
Hvad er streamingmarkedet?
I Streaming i Danmark udgivet af TV 2 Danmark defineres streamingmarkedet som alle streamingtjenester fra broadcastere i Danmark, internationale streamingtjenester, distributører samt andre lokale streamingtjenester. Streaming via sociale medier, herunder bl.a. YouTube og Twitch defineres ikke som en del af streamingmarkedet i denne sammenhæng. Såkaldt ukendt streaming, som registreres i Seerundersøgelsen, inkluderes heller ikke forbruget i streamingmarkedet.