TV 2 Pix

TV 2 Pix arkivsalg

TV 2 Pix tager sig dagligt af forespørgsler fra produktionsselskaber, broadcastere, reklamebureauer, private, firmaer, skoler og andre, der ønsker at benytte klip og kopier fra TV 2s arkiver.

TV 2s arkiv rummer udsendelseskopier fra Nyhederne, Sporten og aktualitetsudsendelser samt mange unikke og flotte genrebilleder helt tilbage fra TV 2s fødsel 1. oktober 1988.

For producenter

Hvis producenter – som for eksempel produktionsselskaber, broadcastere, kulturinstitutioner, organisationer, foreninger, virksomheder og lignende – mangler de helt rigtige arkivbilleder eller danske video-genrebilleder til en specifik produktion, undersøger TV 2 Pix gerne, om billederne kan findes i vores arkiv. Vi indgår aftaler om visningsret i forhold til licensperioder, platforme og lande samt priser for brugen af TV 2s materialer.

For virksomheder og private

Har der været et udsendt indslag på TV 2s kanaler, som du gerne vil se igen? For at kunne købe et indslag via TV 2 PIX, skal du som privatperson selv have medvirket i indslaget. For virksomheder gælder det, at de skal kvalificere sig som ”særligt interesserede” – eksempelvis ved, at virksomheden medvirker i indslaget eller har en særlig interesse.

Fuldt overblik over TV 2s nyhedsplatforme

Med TV 2 Pix On Demand får du adgang til nyhedsindslag fra TV 2s kanaler, så snart de har været vist på tv.

TV 2 Pix On Demand giver dig en unik mulighed for frit at bestille indslag, der har været vist på TV 2s kanaler, hvor din virksomhed eller branche enten deltog eller blev nævnt. Indslag fra Pix On Demand kan bruges i interne nyhedsbreve, på din virksomheds intranet, til medietræning eller til direktions- og bestyrelsesarbejde.

Du kan også bestille indslag på forhånd, hvis du for eksempel ved, at jeres administrerende direktør eller bestyrelsesformand skal interviewes til Nyhederne, TV 2 News eller måske TV 2 Finans. Med en forhåndsbestilling har vi mulighed for at levere dit indslag hurtigt til brug på eksempelvis jeres intranet eller lignende.

Priser

Vælg mellem fire pakker:
Op til 25 indslag: 35.000 kr.
Op til 50 indslag: 55.000 kr.
Op til 100 indslag: 80.000 kr.
Op til 150 indslag: 105.000 kr.

Priser er excl. moms.

Kontakt TV 2 Pix

Kontakt TV 2 Pix og hør mere om, hvad vi kan tilbyde af indslag og arkivmateriale på mail pix@tv2.dk eller på telefon +45 65 21 11 11.

Billede {0} af {1}