Ledige stillinger

image

Hos TV 2 har vi mange og alsidige opgaver i forbindelse med vores indholdsproduktion, og du kommer til at præge produktioner for Danmarks største sportskanal TV 2 Sport, TV 2 og flere eksterne kunder.

Kan du tage ansvar, og har du lyst til at være en del af et dynamisk og kompetent team, så er det dig vi søger.

Du kommer til at være i spidsen for det tekniske setup under vores produktioner inden for sport, royale begivenheder, større events, live shows, og du vil optræde som HOST broadcaster på flere nationale produktioner.

Primære arbejdsopgaver

Som teknisk koordinator skal du være med fra opstart til eksekvering af vores produktioner. Vi søger kolleger, der kan tage ansvar og sikre at vores OB-vogne er optimeret til den enkelte produktions behov.

Din profil

Vi forestiller os, at du har gennemført en uddannelse som elektronik-fagtekniker, tv-produktionstekniker, FTP’er eller en lignende teknisk uddannelse og har erfaring inden for tv-produktioner.

Vi forventer, at du har følgende egenskaber:

  • du er teknisk stærk med en bred baggrund og erfaring
  • du har erfaring med at arbejde inden for Studie / OB miljøet
  • du kan bevare overblikket og prioritere opgaverne, da det til tider er en spændende, omskiftelig og hektisk arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver og program deadlines, der skal overholdes

Vi tilbyder

TV 2 er en er en alsidig og spændende arbejdsplads, hvor det kan mærkes overalt, når der sker noget ekstraordinært; uanset om det er ”BREAKING”, eller der står en kø af håbefulde X Factor deltagere udenfor døren. Vores slogan “Alt det vi deler” handler ikke kun om de mange unikke programmer, vi leverer til vores seere, men det sætter også tonen for den måde, vi hos TV 2 arbejder sammen på.

Vi kan tilbyde dig en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt dynamisk miljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor du får mulighed for at udnytte og udvikle dine kompetencer.

Stillingen er på METAL-overenskomst og ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:

8. februar 2022

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Kristian Rose Bøeck
Chef, Produktionssupport
kbck@tv2.dk
Tlf.: 28405883

Billede {0} af {1}