Ledige stillinger

image

Kan du holde hovedet koldt i pressede situationer og trives du med ansvar? Kan du lide en hverdag med handlefrihed, men kan du også tilpasse dig skiftende dagsordner og forskelligt arbejdstempo?

Så er stillingen som medarbejder i TV 2 Logistik noget for dig!

Logistik er et team på syv kollegaer og et centralt team i arbejdet med at publicere TV 2’s programmer og reklamer. Vi har en bred berøringsflade med resten af TV 2. Derfor skal du kunne navigere i et miljø med mange interessenter, fx vores sportsafdeling, programafdeling og afvikling. Logistik teamet er en del af afdelingen Plan & Publicering, hvor vi samarbejder tæt for at håndtere praktik og logistik i en varierende og krævende hverdag, hvor du får rig mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer.

Teamets ansvarsområder og opgaver

  • Ingeste reklamer og programmer
  • Levering af programmer til PLAY
  • Foretage teknisk gennemsyn af programmer og tekster
  • Sørge for tekstning og redigering
  • Sørge for optagelse af liveprogrammer
  • Sikre programmer er klar til udsendelse
  • Foretage musikrapportering til musikforvaltningsselskaberne
  • Administrationsopgaver af partnerskaberne; Oiii, HayU og Paramount+

Din profil

Du skal:

  • have flair og interesse for tv-produktion
  • have sans for detaljen, da Logistik er sidste led inden udsendelse
  • have stort overblik og struktur, da rigtig mange filer passerer Logistik hver dag
  • kunne trives i et uformelt miljø, hvor arbejdsmængden til tider er stor

Vi forestiller os, at du har kendskab til tv-branchen og er en udpræget teamplayer med fokus på detaljen. Din arbejdstilgang er systematik og struktureret, og du sætter en ære i at sætte dig grundigt ind i dine opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrationsopgaver indenfor tv-branchen, da mange af dine opgaver kræver overblik og opfølgning på levering af programmer.

Stillingen

Stillingen er i Odense og ønskes besat fra januar 2022, men vi venter gerne på den rigtige kandiat. Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning og cv via linket nedenfor.

Ansøgningsfrist:

Løbende

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Diana Hjulgaard
Teamchef, Logistik
dihj@tv2.dk
Tlf.: 30100099

Billede {0} af {1}