Ledige stillinger

image

Søger du udfordringer i en spændende medievirksomhed og vil gøre en forskel på Danmarks største sportsredaktion? Har du lyst til at være med til at sætte rammerne på kort og lang sigt for vores produktioner, så du sætter dine fremtidige kollegaer bedst muligt i scene.

TV 2 sport søger en til at indgå i vores team, der har det overordnede ansvar i produktionssøjlen. Her vil du i tæt sparring med Henrik ”Bob” Frederiksen og Kevin Mikkelsen kridte banen op for det tekniske setup på vores produktioner. Du bliver en del af at udtænke og ikke mindst udføre den tekniske vision på sporten.

Jobbet

Du skal være med på de store linjer fra opstart til eksekvering af vores produktioner. Du skal spænde vidt, fra små akutte, til de helt store tekniske udfordringer i fremtiden ved store events som f.eks. OL 2024.

Konkret skal du:

  • udtænke og planlægge tekniske løsninger
  • være en del af et team som konstant flytter vores produktion fra traditionel videoproduktion til mere remote og IP
  • foretage dokumentation og overlevering til produktionen
  • koordinere tekniske setups i forbindelse med events, som f.eks. EM, VM og OL.
  • være bindeled fra idé til udførsel/drift

Arbejdssted er på Kvægtorvet i Odense og arbejdstid er primært hverdage med udgangspunkt i 9-16.30, men der vil være perioder f.eks. under events hvor det kan være skiftende arbejdstider og lange dage.

Dig

Vi leder efter en medarbejder, der vil gøre en forskel og drømmer om en stilling, hvor du kan gøre en stor forskel på daglig basis, omkring vores mange produktioner. Du har måske arbejdet en del ude på produktioner og kunne godt tænke dig nogle mere regulerede arbejdstider. Vi har et unikt fællesskab, hvor vi deler de mange sejre og oplevelser på daglig basis og under de store events.

Vi er åbne for, at mange forskellige profiler kan være i spil til stillingen. Men du skal være en holdspiller og kunne svare ja til følgende gode egenskaber:

  • du er teknisk yderst stærk med en bred baggrund og erfaring
  • du har produktionserfaring f.eks. som teknisk koordinator
  • du tør udfordre ’plejer’ og du er ikke bange for at tage en beslutning
  • du er god til at overlevere, uddelegere og give plads
  • du ser muligheder i at nytænke produktionsformer og tekniske løsninger

Yderligere oplysninger

Stillingen er 1. årig på DJ-overenskomst med mulighed for forlængelse.

Ansøgningsfrist:

6. december 2021

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Henrik 'Bob' Frederiksen
Produktionschef
hefr@tv2.dk
Tlf.: 51563497

Billede {0} af {1}