Ledige stillinger

image

Er du vild med data? Og er du vild med streaming?

TV 2 er på alle måder i en rivende udvikling. Det gælder særligt vores streamingtjeneste TV 2 PLAY. Vi har store ambitioner for tjenesten og derfor søger vi lige nu dygtige kollegaer, som kan hjælpe os med at give danskerne den bedste streamingoplevelse.

Til teamet Content Metadata søger vi en ildsjæl til at hjælpe os med at bygge løsninger, der kan give brugerne på TV 2 PLAY den bedste oplevelse med TV 2s indhold.

Stillingen

Du kommer til at arbejde helt centralt med TV 2s streaming tjeneste TV 2 PLAY. Du kommer til at bygge løsninger, som samler, kategoriserer og strukturerer information og metadata om alt det gode indhold, som kan forbruges på TV 2 PLAY.

Din opgave bliver, sammen med resten af teamet, at lave software der indsamler data om TV 2s indhold fra andre systemer og services, strukturere denne data og udstiller den til vores dataaftagere. Du kommer til at udvikle både services og infrastruktur hvor der er fokus på både observerbarhed og skalerbarhed.

Din profil

Du har en relevant IT-mæssig uddannelse og du har konkret erhvervsmæssig erfaring hvor du har arbejdet med store datamodeller og API’er med fokus på hastighed og performance.

Kan du sige ja nogle af følgende punkter, er du måske den vi leder efter:

  • er velbevandret i Graph Databaser, GraphQL og Elasticsearch
  • har erfaring med AWS, Kubernetes og Terraform
  • har Linux erfaring og er fortrolig med command line værktøjer
  • er flydende i et programmeringssprog som Java, Python eller lignende
  • har kendskab til skalerbarhed, observerbarhed og stabilitet

Som person er du positiv og har en pragmatisk tilgang til arbejdet, desuden

  • tager du stort ansvar for dit arbejde
  • tænker du selv videre på løsninger og ikke blot udfører opgaver mekanisk, men stiller kritiske spørgsmål/kommer med konstruktive input
  • finder du glæde i at indgå i et team

Vores arbejdsdag

Teamet er relativt nyt og består i dag af 5 personer, som alle arbejder intensivt med metadataløsninger omkring TV 2 indhold. Teamet er et modent scrumteam, med en sund agil kultur og arbejdsproces. Vi har fokus på at være eksperimentelle og udforske ny teknologi mens vi bygger værdifulde løsninger.

Vi har en uformel tone og giver plads til forskellighed. Vi lægger vægt på principper som åbenhed og har en stærk tro på, at det ikke kun er ok at fejle, men at det faktisk gør os stærkere og endnu bedre som team. Derudover vægter vi vidensdeling højt og benytter os jævnligt af pair-programming i teamet.

Sådan søger du

Tryk på knappen herunder, og send os din ansøgning og CV. Der vil løbende blive afholdt samtaler under og efter ansøgningsperioden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:

Løbende

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jacob Kildbæk Hansen
Rekrutteringspartner
jacob@corepartner.dk
Tlf.: 20 86 66 33

Billede {0} af {1}