Ledige stillinger

image

Som medarbejder med fokus på løn får du en alsidig og spændende hverdag i et dynamisk hus. Du vil blive del af en større økonomiafdeling med placering i lønteamet, som skal udvides - i dag består lønteamet af 2 medarbejdere. Dit fokus i stillingen vil være varetagelse af opgaver indenfor lønområdet, og du vil have mulighed for at blive lært op i de lønkompetencer, som du måske ikke allerede har. Det vigtigste er, at du har erfaring med økonomi og regnskab og har lyst til at arbejde med lønrelaterede arbejdsopgaver fremadrettet. Der vil derfor være gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Arbejdsopgaver

Lønberegning og lønudbetaling for fastansatte, timelønnede og honorarmodtagere er din væsentligste opgave. Herudover vil dine opgaver – med udgangspunkt i din erfaring - blandt andet være:

  • oprettelse og vedligeholdelse af stamdata
  • vejledning af kolleger i regler omkring barsel, ferie, overenskomster mv. og udarbejdelse af lønmateriale til beslutningstagere og revisorer
  • indberetning af løn, skat etc. til offentlige myndigheder og tilbagesøgning af refusioner
  • udarbejdelse af afstemninger og specifikationer og deltagelse i månedsafslutning
  • administrative lønopgaver

Når det kan passes ind, skal du herudover løse mindre ad-hoc opgaver.

Om virksomheden

I TV 2 er der en uformel stemning, som blandes med en dynamisk tilgang til opgaverne og en professionel tilgang til kunderne. Der lægges vægt på gode personaleforhold, hvilket bl.a. afspejler sig i lang anciennitet blandt medarbejderne. Der tilbydes en god pensionsordning, sundhedsforsikring, personaleforeninger og kantineordning.

Dine kompetencer

Som person er du nysgerrig, serviceminded og ansvarsbevidst. Derudover er du pligtopfyldende og struktureret og har øje for detaljer. Du er en engageret medarbejder, der møder på arbejde med en positiv indstilling og bidrager til et godt samarbejde med dine kolleger. Desuden er du proaktiv og udviklings- og løsningsorienteret. Du vil være kendt for godt humør selv på dage med mange opgaver

Du er en erfaren bruger af et eller flere økonomisystemer og god til Excel. Du har minimum 3-5 års erfaring indenfor økonomi og/eller løn, og du mestrer dansk i skrift og tale.

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Kristine Lorentzen hos ProSelection kan kontaktes på tlf. 70 22 70 79.

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

ProSelection indkalder løbende udvalgte kandidater til interview.

Ansøgningsfrist:

29. april 2021

Billede {0} af {1}