Ledige stillinger

ZULU Awards, X Factor, Vild med dans, ZULU Comedy Galla – og meget mere

image

Kan du bringe TV 2s store formater ud til brugerne gennem stærke tvær-mediale og engagerende kampagner? Er du erfaren med store ambitioner, marketingstrategisk tyngde og blændende samarbejdsevner? Så er du måske den rette kandidat til stillingen som Brand manager i TV 2 Kommunikation og Marketing (barselsvikariat).

Ansvars- og jobområder

Vi søger en Brand manager med seniorprofil, gennemslagskraft og et stærkt personligt drive til at udvikle kampagnestrategier og styre kampagner for TV 2s store events og underholdningsprogrammer. Du vil indgå som en del af TV 2s brandingteam på ni faste medarbejdere, og du vil dertil få samarbejdspartnere såvel internt i huset som eksternt i produktionsmiljøet.

Grundlæggende skal du bidrage med optimering af brand- og kampagnestrategierne og sikre, at TV 2s programmer når nye højder ved at:

  • udarbejde og afgive kreative briefs
  • sikre optimal scoping af kampagner sammen med projektleder
  • lægge medieplaner - i samarbejde med vores medierådgiver - hvor alle husets egne platforme, eksterne medier og sociale medier spiller optimalt sammen
  • bruge din kommercielle flair på at sætte og opfølge på bl.a. salgs- og seertalsmål
  • motivere og inspirere dit kampagneteam, som består af flere forskellige faggrupper

Som en rød tråd igennem dit arbejde skal du rådgive og sparre med programmernes redaktører.

Personprofil

Vi er ambitiøse, og det skal du også være. Du har gennemslagskraft og et smittende engagement. Du er playmakeren, der bevarer overblikket og hurtigt finder en ny vej, når den første viser sig at ende i en blindgyde. Du er holdspiller, men har det fint med at sidde for bordenden og trække en streg i sandet, når det er nødvendigt. Du har indsigt i mediebranchen, medieadfærd, branding, content marketing og performance marketing. Det er et must, at du har stærke samarbejdsevner og flair for at navigere i et mediehus med mange interesser.

Vi forestiller os, at du er en seniorprofil og har arbejdet flere år som f.eks. strategisk planner eller brand manager, og at du har en videregående marketing- eller kommunikationsuddannelse som baggrund.

Vi tilbyder

Du bliver en del af TV 2 Kommunikation og Marketing, som er en af landets mest ambitiøse, kreative og målbevidste MarCom-afdelinger. Vi leverer tilsammen flere kontakter end noget andet mediehus i Danmark.

Vi er omkring 100 medarbejdere, som inkluderer marketingstrateger, brandingeksperter, medierådgivere, PR-konsulenter, digitale og kreative konceptudviklere samt social media-eksperter. Tilsammen udgør vi husets medie-, kommunikation-, design- og kreative bureau samlet under ét tag, og sammen arbejder vi for at give vores brugere den bedste brand-oplevelse. Vi brænder for vores projekter og er stolte over at være en del af et hus, der både informerer og underholder danskerne hver eneste dag. Du kan se mere om TV Marketing her.

Du vil referere til TV 2s Brandingchef.

Yderligere information

Send din ansøgning i dag, da samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Ansættelsen er et et årigt barselsvikariat. Tiltrædelse: 1. maj 2021. Arbejdssted: København.

Ansøgningsfrist:

28. februar 2021

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Vicky Wassmann Dahi
Brandingchef
vwad@tv2.dk
Tlf.: 61 93 16 02

Billede {0} af {1}