TV 2s IT Infrastruktur team er ansvarligt for drift og vedligeholdelse af platform og netværk.
Teamet leverer services til hele TV 2, herunder TV 2 PLAY, TV2.dk og vores gratis-apps. Teamet består af 12 teknikere og er en del af afdelingen Infrastruktur og Operations, som rummer 56 dygtige medarbejdere.
Som Product Owner i IT Infrastruktur bliver du en del af et team, der sikrer drift og stabilitet, og samtidigt leverer nye services til et TV 2 i hastig udvikling. Der skal integreres og udvikles services, hvoraf en stor del er baseret på cloud services i Amazon Web Services og Microsoft Azure. Infrastruktur leverer operativsystemer til cirka 800 enheder på både Microsoft og Linux. Vi er ansvarlige for netværk i TV 2, og leverer 100Gbit backbone mellem vores to faste lokationer og forbindelser ud til et væld af midlertidige installationer til TV 2s produktioner. Derudover er teamet ansvarligt for storage og perimeter-/cloud sikkerhed.
Teamet leverer kernefunktionalitet for TV 2. Derfor bliver du Product Owner i et teknisk stærkt team, som forstår at prioritere, når der arbejdes med udvikling og drift på samme tid. Som Product Owner, er det vigtigt, at du kan veksle i en balance mellem det planlagte udviklingsarbejde og den akutte driftshåndtering.
Hos TV 2 bygger vi agilt efter SAFe og Weighted Shortest Job First. Derfor skal det agile være en naturlig del af din værktøjskasse, samtidig med at du evner at have dialogen med de dele af organisationen, der benytter sig af en mere traditionel projektmodel.
Om rollen:
Om dig:
Det kan TV 2 tilbyde
Du bliver mødt af en virksomhed med en kultur, der er præget af åben dialog og tværgående samarbejde.
Hos TV 2 bliver du en del af en ambitiøs og teknisk stærk digital organisation, der sætter samarbejde og en udfordrende og sjov hverdag højt. TV 2 er en markant digital arbejdsplads i hastig udvikling. 250 medarbejdere udvikler og driver hver dag teknik, IT og TV 2s slutbrugerprodukter i form af TV2.dk og TV 2 PLAY.
Du vil mærke pulsen fra et stort og dynamisk mediehus - hvad enten det er, når du på vej til kantinen går igennem en X Factor audition, ser de røde lamper blinke fra nyhedsstudiet, eller mødes af de gule ”breaking” bjælker på TV2.DK.
Yderligere information
Primært arbejdssted er Odense, og vi interviewer ansøgerne løbende.
Ansøgningsfrist:
10. februar 2021