Ledige stillinger

image

Kan du holde hovedet koldt i pressede situationer og trives du med ansvar? Kan du lide en hverdag med handlefrihed, men kan du også tilpasse dig skiftende dagsordner og forskelligt arbejdstempo?

Så er stillingen som medarbejder i Logistik noget for dig!

Logistik er et centralt team i arbejdet med at publicere TV 2s programmer og reklamer og har en bred berøringsflade med resten af huset. Derfor skal du kunne navigere i et miljø med mange interessenter, fx vores sportsafdeling, programafdeling og afvikling. Logistik er en del af afdelingen TV 2 Plan & Publicering, og du vil komme til at indgå i et team af seks kollegaer. Vi samarbejder tæt for at håndtere praktik og logistik i en varierende hverdag, hvor der er plads til den enkelte, og hvor du får mulighed for udnytte og udvikle dine kompetencer.

Opgaver og ansvarsområder i afdelingen

  • Ingeste reklamer og programmer
  • Foretage teknisk gennemsyn af programmer og tekster
  • Sørge for tekstning og redigering
  • Sørge for optagelse af liveprogrammer
  • Levering af programmer til PLAY
  • Sikre programmer er klar til udsendelse
  • Foretage musikrapportering til musikforvaltningsselskaberne

Din profil

Du skal:

  • have flair og interesse for tv-produktion
  • have sans for detaljen, da Logistik er sidste led inden udsendelse
  • Have stort overblik og struktur, da rigtig mange filer passerer Logistik hver dag
  • Kunne trives i et uformelt miljø, hvor arbejdsmængden til tider er stor

Vi forestiller os, at du har kendskab til tv-branchen og er en udpræget teamplayer med fokus på detaljen. Din arbejdstilgang er systematisk og struktureret, og du sætter en ære i at sætte dig grundigt ind i dine opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med mastering og teknisk gennemsyn.

Ansøgning

Stillingen er hjemmehørende i Odense. Den ønskes besat hurtigst muligt, og der vil blive kaldt løbende til samtale.

Ansøgningsfrist:

11. december 2020

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Diana Hjulgaard
Logistikchef
dihj@tv2.dk
Tlf.: 30100099

Billede {0} af {1}