Ledige stillinger

- Vær med til at sætte den digitale retning for én af Danmarks største medievirksomheder

image

TV 2 arbejder på at virkeliggøre og accelerere sin digitale strategi, og søger nu en strategisk stærk og eksekveringssikker profil til en nyoprettet stilling med direkte reference til den digitale udviklingsdirektør. Er du personen, der kan forhandle teknologien bag TV 2 PLAY, TV2.dk og vores mange andre digitale produkter, er denne position måske noget for dig.

Hos TV 2 har vi en stærk digital relation til danskerne, og vi når hver dag ud til mere end én million brugere via TV2.DK, TV 2 PLAY og vores nyheds-, sports- tv- og vejr-apps.

Som Strategic Sourcing & Software Vendor Manager bliver du en central spiller i valget af teknologipartnere og -leverandører, og du vil dyrke et tæt parløb med nye og eksisterende leverandører, udviklingsteams, jura og mange andre interessenter i huset.

TV 2 har sourcing som et fokusområde i vores nye, digitale strategi. Du vil få frihed til og ansvar for at præge og opbygge en slagkraftig funktion.

Jobbet

Din brede palette af ansvarsområder inkluderer:

  • udforskning og identificering af relevante leverandører
  • udarbejdelse af tekniske og økonomiske anbefalinger til teknologiejere
  • håndtering af forhandling og kontraktarbejde i forbindelse med komplekse og/eller betragtelige kontrakter
  • fastlæggelse og implementering af TV 2 Danmarks digitale indkøbsstrategi
  • omkostningsstyring: Sporing af og overblik over omkostninger til cloud & services
  • gennemførelse af spend analyse
  • ansvar for tilbudsstyring
  • facilitering af teknologi- og datapartnerskaber
  • drive udbudsprocesser
  • at agere som single point of contact til vores leverandører, overvågning og håndtering af relationer, herunder løbende opfølgning på eksisterende kontrakter
  • at støtte interne teams i at få den rigtige support fra leverandører, herunder eskalering.

Som Strategic Sourcing & Software Vendor Manager er din hverdag præget af et tæt samarbejde med den digitale udviklingsdirektør og ledelsen. Du vil være i dialog på direktionsniveau samtidigt med, at du kommunikerer og samarbejder med teams på alle niveauer i vores organisation.

Dine kompetencer og din personprofil

Du er en dygtig forhandler og kommunikator med en bred teknisk forståelse. Du har erfaring med udarbejdelse af kravspecifikationer, serviceaftaler og tekniske kontrakter, og du har formentlig også kendskab til udbudsregler og SKI indkøb.

Konkret fagligt:

  • har du en god økonomisk forståelse, og gerne også erfaring med agile arbejdsprocesser a la SAFe
  • har du en god forståelse af XaaS - forretning og erfaring – i forhold til at håndtere teknologiselskaber inden for softwaredomænet
  • er du en sværvægter med en del års erfaring indenfor sourcing
  • har du en relevant akademisk uddannelse.

Personligt:

  • ejer du en god evne til at arbejde med mange former for interessenter såvel på tværs af som uden for organisationen
  • har du en åben og gennemsigtig kommunikationsstil
  • har du en god forståelse for ledelse og måske også ledelseserfaring
  • er du stærk i opbygning og anvendelse af netværk
  • besidder du et solidt købmandsgen, og sætter en ære i altid at opnå det økonomisk mest fordelagtige resultat – med respekt for det sunde leverandørforhold
  • er du proaktiv, omhyggelig, detaljefokuseret og interesserer dig for den teknologi, der bliver så stor en del af din hverdag
  • besidder du gode kommunikationsevner, mundtligt og skriftligt, på både dansk og engelsk

Du bliver en del af et hus i markant acceleration, så det er afgørende, at du forstår at samarbejde på tværs af afdelinger og faglige profiler.

Det kan TV 2 tilbyde

Du bliver mødt af en virksomhed med en kultur, der er præget af åben dialog og tværgående samarbejde.

Du indtræder i et tæt samarbejde med den digitale ledelse, og du vil indgå i et nyoprettet strategisk team, bl.a. med områdets Strategic Advisors, med direkte reference til Digital Udviklingsdirektør. Der vil være mulighed for løbende at tilpasse rollen, så den reflekterer dine fremtidige evner og ambitioner.

250 medarbejdere udvikler og driver hver dag tekniske og digitale platforme i TV 2. Du bliver en del af en ambitiøs gruppe, og du får relationer såvel op i TV 2s direktion som ud i hele TV 2 organisationen.

Du vil mærke pulsen fra et stort og dynamisk mediehus - hvad enten det er, når du på vej til kantinen går igennem en X Factor audition, ser de røde lamper blinke fra nyhedsstudiet, eller mødes af de gule ”breaking” bjælker på TV2.DK.

Yderligere information

Primært arbejdssted er Odense, typisk med et par ugentlige arbejdsdage på TV 2s kontor på Teglholmen i København.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Rahul Yadav

Digital Udviklingsdirektør

Kontaktes via

Søren Jensen
Koordinator
sjen@tv2.dk
Tlf.: 20243937

Ansøgningsfrist:

15. november 2020

Billede {0} af {1}