LEDIGE STILLINGER

image

Brænder du for abonnementsmodeller og kommercielle partnerskaber? Og kan du se dig selv arbejde med at udvikle TV 2 PLAYs distributionspartnerskaber med eksterne kommercielle partnere? Har du samtidig lyst til at arbejde for et af Danmarks største mediehuse i et ambitiøst team?

TV 2 søger en Sales & Project Manager til TV 2 PLAY BtB & Partnersalg, som arbejder kommercielt med abonnementspartnerskaber i TV 2 Betalings-tv. Som Sales & Project Manager får du en vigtig rolle, hvor du skal bidrage til den fortsatte kommercielle udvikling af TV 2s partnerskaber, især med fokus på TV 2 PLAY.

Jobbet

Dine primære opgaver vil bestå af at udvikle og optimere eksisterende partnerskaber samt projektlede partnerskaber fra aftaleindgåelse til implementering og herefter dag-til-dag relation med relevante interessenter hos partneren.

Du får reference til Head of TV 2 PLAY BtB & Partnersalg, hvor succeskriteriet er vækst og værdiskabende partnerskaber i en spændende og konkurrencepræget branche. Rollen vil i sin natur være projektbaseret og afspejler de ad hoc-behov, der opstår i en mindre organisation og et dynamisk marked. Der er kun i mindre omfang faste driftsopgaver, og du trives på det personlige plan med denne omskiftelighed.

Du skal varetage en bred vifte af opgaver, som bl.a. vil være:

  • Udvikle salgssamarbejdet med eksisterende og nye partnere – herunder særligt opsalg og styring af målsætninger/indsatser
  • Sparring med TV 2s partnere med fokus på kontinuerlig evaluering og optimering af partnerskab
  • Uddannelse af partnere i TV 2 PLAY – herunder bl.a. kundecentre og CRM/e-commerce teams
  • Projektledelse af kampagneaktiviteter sammen med partnere
  • Projektledelse mellem teknik og kommerciel ved integration af nye partnere
  • Tænke i nye kommercielle løsninger på tværs af TV 2 og partnerens forretning, som vil skabe værdi for begge parter
  • Opfølgning og rapportering af performance
  • Udvikling af præsentationsmateriale til dialog med partnere

Det er en fordel, hvis du:

  • Har en lang videregående uddannelse (cand.merc, cand.it., informationsvidenskab, HD eller lignende
  • Arbejder selvstændigt og struktureret – og er en afslutter, der kan køre store og små opgaver helt i mål
  • Har stor personlig gennemslagskraft og har det godt med at præsentere foran større grupper
  • Besidder en god teknisk forståelse, og kan kommunikere på tværs i organisationen bl.a. mellem teknik og kommerciel
  • Har en solid markeds- og forretningsforståelse for tv, digital teknologi og/eller telekom og salg af abonnementsprodukter
  • Superbruger i PowerPoint og Excel – erfaring med professionelle præsentationer
  • Har evnen til at udtrykke sig klart, tydeligt og fejlfrit på skriftligt dansk

Relevant erfaring fra en lignende rolle er et plus, men ikke et krav. Vi ønsker en profil, der har en bredere kompetenceprofil end salg alene. Som person er du proaktiv, positiv og passioneret i dit arbejde og har en passion for tv og digitale medier. Du er nysgerrig på at lære nyt, og går også gerne den ekstra mil for at løse en opgave. Du arbejder godt under tidspres, og du trives med at løse uforudsete opgaver. Du er selvstændig, men du er også vild med at arbejde i et team og god til at skabe relationer. Du møder kolleger og partnere med et smil. Du er en hands-on person, der sætter en ære i selv at gøre en forskel.

Det praktiske

Dit primære arbejdssted er på TV 2s lokation på Teglholmen i København.

Ansøgning

Der gennemføres samtaler i takt med, at der indløber ansøgninger fra relevante kandidater.

Ansøgningsfrist:

20. januar 2020

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Rikke Buus Dahl
Head of PLAY BtB & Partnership
rikb@tv2.dk