LEDIGE STILLINGER

image

TV 2s Infrastruktur team er ansvarligt for drift og vedligeholdelse af platform og netværk.
Teamet leverer services til hele TV 2. Infrastruktur består af 12 meget kompetente teknikere og er en del af afdelingen Infrastruktur og Operations, som rummer 70 dygtige medarbejdere.

Som Product Owner i Infrastruktur teamet bliver du en del af et team, der både sikrer drift og stabilitet, og samtidigt leverer nye systemer og services til et TV 2 i vældig udvikling. Især til Digital Udvikling som udvikler og driver TV 2 PLAY. Der skal integreres og udvikles services, hvoraf en meget stor del er baseret på cloud services som AWS. Infrastruktur leverer ca. 800 OS’er på både Microsoft og Linux servere. Teamet leverer 100Gbit backbone til vores to faste lokationer og forbindelser ud til et hav af midlertidige installationer. Derudover er teamet ansvarlige for at leverer sikkerhed, lige fra firewalls til klient sikkerhed.

Teamet leverer kernefunktionalitet for TV 2, du bliver derfor Product Owner i et teknisk stærkt team, som forstår at prioritere, når der arbejdes med drift og projekter på samme tid. Som Product Owner er det derfor vigtigt at forstå balancen imellem drift og oppetid, samtidigt med at projekterne bringes i mål.

Om rollen

  • du definerer og ejer teamets projekt-portefølje og prioriterer aktiviteterne i tæt samarbejde med teamet og TV 2s andre teams
  • du udarbejder business cases, når der skal søges finansiering til projekter
  • du tager domæne-ejerskab for dit område og holder dig løbende opdateret, så du er i stand til tydeligt at kommunikere krav og forventninger til resten af teamet og organisationen
  • du undersøger, hvornår der i teamet skal skubbes, og hvornår der er behov for hjælp
  • du giver feedback til interessenter i organisationen omkring projekt status, så der skabes transparens i teamets fremskridt og backlog

I tillæg skal du tale og skrive forståeligt dansk og engelsk.

Om dig

  • du har en relevant teknisk uddannelse
  • du har kendskab til SAFe 2.0 og specifik erfaring med bl.a. increment planning
  • du har erfaring med at håndtere leverandører og eksterne service-partnere
  • du er en teamspiller og tager ansvar for at få projekterne i mål
  • du har en analytisk tilgang og kan hjælpe med at belyse problemstillinger samt løsningsmuligheder fra flere sider

Om os

Hos os bliver du en del af en ambitiøs og teknisk stærk infrastrukturafdeling, der sætter samarbejde og en udfordrende og sjov hverdag højt. TV 2 er en stor IT og digital arbejdsplads i hastig udvikling. 250 medarbejdere udvikler og driver hver dag teknik, IT og TV 2s slutbrugerprodukter i form af tv2.dk og TV 2 PLAY.

Hvis det lyder interessant, så send os din ansøgning.

Vi interviewer ansøgerne d. 19. og 20. november.

Ansøgningsfrist:

17. november 2019

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Anders Jacques
Teamchef
ajaq@tv2.dk
Tlf.: 31627004