LEDIGE STILLINGER

imageBrænder du for IT-drift, overvågning og automatisering, og vil du være med til at videreudvikle TV 2s Operations Center, der står for overvågning og drift af kundevendte services som TV 2 PLAY, tv2.dk og apps, såvel som interne TV 2 services, så er det måske dig, vi står og mangler.

Job- og ansvarsområder

Du vil som teamchef sætte retningen for centrets medarbejdere indenfor overvågning og automatisering. Du vil, sammen med afdelingschefen for Infrastruktur & Operations (I&O), definere den strategiske retning for TV 2s Operations Center og definere rapporteringsformer og nye tiltag - både på operationelt og strategisk niveau. Derudover vil du have en vigtig rolle på tværs af TV 2s tekniske organisation, når det gælder implementering og forbedringer af blandt andet ITIL-processer.

TV 2 Operations Center består af syv driftsspecialister med forskellige kompetencer. Teamet står for overvågning, 1. linje drift af kundevendte services (TV 2 PLAY, tv2.dk og apps), såvel som for interne TV 2 services med forskellige varianter af Linux, Windows og tilhørende middleware.

Udover at være teamchef for et dedikeret driftsteam bliver du en del af lederteamet i Infrastruktur & Operations, hvor cirka 60 mand arbejder fokuseret på at løfte kvalitet, stabilitet og oppetid af TV 2s kundevendte services og driften af vores broadcast signaler. Udover TV 2 Operations Center, består Infrastruktur & Operations af IT-Infrastruktur, TV 2s DevOps team og TV Produktion.

Om dig

Du er vant til at arbejde på tværs i en stor organisation, og du er typen, der brænder for hele tiden at forbedre oppetid og driftsprocesser, så kunderne får den bedste brugeroplevelse med TV 2s digitale produkter. Du ved, hvor vigtigt det er for kvaliteten af TV 2s tjenester, at alle trækker i samme retning. Du tager naturligt ansvar og stiller dig gerne i front, såvel når der skal eksekveres, som når der skal skabes forandringer og tænkes strategisk på den lidt længere bane. Som leder er du reflekteret og lyttende, ligesom du er god til at skabe en klar retning for dit team.

Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse, som eksempelvis IT-Ingeniør, Datalog eller lign. samt har erfaring som IT-driftsleder og IT-projektleder.

Det du skal

  • have erfaring med at implementere og videreudvikle ITIL-processer (eksempelvis Incident, Problem og Change Management) og være certificeret inden for ITIL og SAFe, projektledelse eller lign.
  • have forståelse for og erfaring med at sætte retning for driftsprocesser for udviklingsteams
  • trives i rollen som leder og brænde for at udvikle både medarbejdere og produkter
  • tage ansvar for TV 2s målsætning om at levere 99,9 % oppetid på vores digitale produkter, herunder også at drive styregruppen
  • være målrettet og struktureret og have et naturligt drive for at systematisere og standardisere processer
  • formå at arbejde på tværs og lykkes gennem andre.

Vi tilbyder

  • et dynamisk miljø og stor kontaktflade til professionelle kolleger i hele TV 2
  • muligheden for at præge retningen for drifts- og arbejdsprocesser af TV 2 PLAY, tv2.dk og apps, der sikrer høj kvalitet i et tæt samarbejde med TV 2 Digital Udvikling
  • sparring og makkerskab - både med afdelingschefen for Infrastruktur & Operations og med teamcheferne i IT-Infrastruktur og DevOps
  • masser af muligheder for at udvikle sig, både fagligt og ledelsesmæssigt.

Om os

Det kan mærkes overalt i TV 2, at der altid sker noget spændende. Der er ikke en dag, der er ligesom den forrige, ting går hurtigt og hektisk, når der er ”Breaking”, eller der står en lang kø af håbefulde X-Factor kandidater uden for døren. Hos os bliver du en del af en ambitiøs og teknisk stærk afdeling, der sætter samarbejde og en udfordrende og sjov hverdag højt. TV 2 er en stor IT og digital arbejdsplads i hastig udvikling. 250 medarbejdere udvikler og driver hver dag teknik, IT og digital i TV 2.

Arbejdssted er Kvægtorvet i Odense. Du må forvente 2-4 arbejdsdage pr. måned på TV 2s lokation i KBH. Send din ansøgning i dag, da samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist:

15. september 2019

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Tenna Gaarde Falkenby
Områdechef IT Operations
tega@tv2.dk
Tlf.: 30172956