Ledige stillinger

image

Kunne du tænke dig at blive vores nye kollega til TV 2 PLAY’s kommercielle afdeling, der har det overordnede strategiske og forretningsmæssige ansvar for TV 2 PLAY’s abonnementsomsætning, vækst og kommercielle KPI'er?

Kommerciel afdeling identificerer og eksekverer nogle af de vigtigste indsatser – eksempelvis relateret til pakkesammensætning, forretningslogik, prissætning og 1:1 kommunikation til den enkelte abonnent.

Afdelingen består af fire teams fordelt på Teglholmen i København og Kvægtorvet i Odense og vi mangler en vigtig kollega, der kan hjælpe med at binde nogle af alle de tværgående elementer bedre sammen.

De fire teams, du skal koordinere i mellem, er E-commerce, CRM, Customer intelligence og Kundeservice, ligesom du vil arbejde tæt med andre kolleger i TV 2, eksempelvis product managers.

Din daglige reference bliver afdelingens kommercielle chef.

Dine primære opgaver

Som koordinator i kommercielt team vil du have en hverdag, der kan bestå af alt fra:

  • Hjælp til kommerciel ledelse, herunder mødebooking, ferieplaner og referater af og til
  • Eksekvering af afdelingsmøder (indsamle præsentation, sørge for mødelokale m.m.)
  • Ejerskab for mindre projekter
  • Ansvar/ hjælp til arrangering af fælles sociale events
  • Sammensætte og opsætte fælles præsentationer når kommerciel afdeling skal fremstå som en helhed
  • Ensarte og dokumentere nye processer
  • Ad hoc hjælp, hvor ”det brænder”

Dette er blot nogle eksempler, der er i høj grad mulighed for at præge rollen selv og vokse med rollen.

Om dig

Vi forestiller os den ideelle profil kan have forskellig baggrund indenfor kommunikation, digital, eller forretningsudvikling.

Det vigtigste er faktisk, at du vil gøre en forskel og passer godt ind i teamet og vil trives med opgaverne og dine kolleger. Det er en fordel, at du har haft et lignende job før, men vi vil også gerne høre fra dig, hvis du er nyuddannet og klar til dit første job. Det vigtigste er, at du vil brænde for at gøre en forskel og have det godt med at indgå i en rolle, med masser af aktivitet og ansvar.

Som person er du positiv, har gode samarbejdsevner såvel som kommunikationsevner, høj grad af orden og søger at levere i høj kvalitet hver gang, uagtet at vi er en afdeling, der højt taler om at det er helt ok at lave fejl på vejen til de store succeser.

  • Du formulerer dig godt
  • Du har øje for at opsætte gode Power Point præsentationer
  • Du kan arbejde i Excel
  • Du er ikke nødvendigvis projektleder, men du har projektleder-egenskaber

Vi holder løbende samtaler og stillingen lukkes når rette kandidat er fundet, vi ser frem til at modtage din ansøgning. Stillingen er placeret på vores kontor på Teglholm Alle i København.

Ansøgningsfrist:

Løbende

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Marie Lykke Lützhøft
Head of Commercial Management - PLAY DtC
mllu@tv2.dk
Tlf.: 22189570

Billede {0} af {1}