Klokken 19 ser en halv million danskere med på TV 2. Du har to minutter i udsendelsen.
To minutter til at gøre danskerne klogere på én af dagens største og mest relevante nyheder.
To minutter til at overbevise omverdenen om, at din historie er enten fascinerende, væsentlig, inspirerende eller skaber en heftig debat.
Hvis det er en opgave, du synes lyder spændende, så er det måske dig, vi mangler. Vi søger reportere til vores store nyhedsudsendelser klokken 19 og 21.30, der sendes på TV 2, TV 2 News og TV 2 Play.
Der er mulighed for arbejdssted i både København og Odense, opstart så hurtigt som muligt.
Vi lover dig et både alsidigt og spændende job. Et job, som udfordrer din ene hjernehalvdel når du skal forstå komplekse historier på kort tid. Og din anden hjernehalvdel når du, sammen med andre dygtige kolleger, skal være kreativ med din storytelling, eller får ideer som giver din historie liv, og som gør den til mere end bare en historie: Det skal være DIN historie.
Du vil blive en del af en redaktion, hvor grinene er mange, og hvor dine kollegaer altid har din ryg, og hjælper når der er brug for det. Nyheder er en holdsport, og på TV 2 kærer vi os om, hvordan vores kolleger har det. Det er vigtigt for os, at vi kan mærke, at du har det på samme måde. At du har ambitioner – ikke på bekostning af andre, men sammen med andre.
Din profil
For den rigtige er der mange muligheder for på sigt at blive udfordret og variere arbejdslivet på TV 2. Det kan f.eks. være på fagredaktioner, som livereporter, på store events, i længere programformater, på andre platforme, eller som mere undersøgende nyhedsjournalist med flere dages produktionstid.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har de rette kandidater.
Ansøgningsfrist:
1. juni 2022