Ledige stillinger

image

Går du med en drøm om at komme til arbejde for et af Danmarks største mediehuse, og vil du gerne være en del af en salgsorganisation der sælger reklametid på Danmarks stærkeste medie? I så fald kunne dette job meget vel være noget for dig, som gerne vil have et relevant studiejob ved siden af uddannelsen.

Vi oplever, at et stigende antal annoncører ønsker at tage mere kontrol over deres medieinvestering. I den forbindelse mærker vi en klart stigende efterspørgsel fra annoncørerne på sparring og rådgivning. Samtidig oplever vi også et stigende ønske fra nye annoncører om at handle direkte med TV 2. TV 2 Direkte Reklamesalg varetager den direkte kontakt med annoncørerne, med et team af mediaspecialister og kunderådgivere.

Dine ansvarsområder

Arbejdstiden vil være fleksibel ift. studiedage, og vil typisk ligge på 15-20 timer pr. uge. Du vil arbejde fra vores kontor på Teglholmen i København. Dine primære arbejdsopgaver bliver at assistere vores kundeansvarlige med oplæg, booking, håndtering og opfølgning på kampagner på henholdsvis Flow TV og Addressable TV, som er kampagner afviklet på TV 2 PLAY.

Du vil stifte bekendtskab med diverse tv-systemer, analyseværktøjer og beregningsark. Så snart de basale værktøjer er på plads, vil du indgå på lige fod med resten af teamet i den fortsatte udvikling af afdelingen.

Der vil ligeledes være mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne undervejs. Derudover har jobbet en bred kontaktflade, hvor du dagligt er i kontakt med annoncører og samarbejdspartnere. Som repræsentant for TV 2 er det vigtigt, at du som person er både serviceminded og skriftligt velfunderet.

Dine væsentligste ansvarsområder vil være:

  • Opfølgning på og evaluering af kampagner
  • Beregning af tilbud på kampagner.
  • TV-kørsler i AdvantEdge
  • Booking og håndtering af kampagner

Din profil

Som person er det vigtigt, at du er udadvendt, humoristisk anlagt og har et stort drive. Du interesserer dig for salg og marketing, og befinder dig godt i en travl og dynamisk organisation, hvor der er brug for, at man lærer hurtigt og er med til at finde løsninger.

Vi forestiller os, at du er i starten af din kandidatuddannelse. Gennem din indledende studietid har du oparbejdet analytiske kompetencer, en kærlighed til tal samt en grundlæggende forståelse og nysgerrighed for marketing.

Din arbejdsstil er kendetegnet ved, at du arbejder struktureret og har øje for detaljer. Det er vigtigt for os, at du har et grundigt kendskab til Excel og trives med at arbejde med tal.

Udfordringer er som udgangspunkt noget, der skal undersøges og løses; enten på egen hånd eller i samarbejde med andre omkring dig.

Passer ovenstående beskrivelse på dig? Så skynd dig at sende en ansøgning, da vi løbende holder samtaler. I din ansøgning fortæller du os, hvorfor du er den rette. Vi sørger for at lære dig resten.

Ansøgningsfrist:

Løbende

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jesper Theilgaard
Team manager
jthe@tv2.dk
Tlf.: 30100131

Billede {0} af {1}