Ledige stillinger

image

Er du en alsidig specialist med flair for SecOps og sikkerhedsarkitektur?

Som vores nye kollega skal du have en bred og alsidig profil, der både rummer elementer af IT Sikkerhedsarkitekt og operationel IT-sikkerhed / SecOps. Som IT Sikkerhedsarkitekt skal du deltage i TV 2s Entreprise Architecture Board og være rådgiver og retningssætter på IT-sikkerhedsområdet for TV 2 som helhed og TV 2s digitale udviklingsorganisation i særdeleshed. Vi forventer, at du er initiativrig og selvstændig, og at du kan styre implementering af større og mindre sikkerhedsprojekter.

Stillingen

Som en del af Security & Compliance vil dine daglige opgaver bl.a. omfatte følgende elementer:

  • Løbende vurdering af aktuelle trusler og risici
  • Proaktiv sikkerhedsvurdering (threat-hunting)
  • Håndtering af, og reaktion på sikkerhedshændelser
    • Udvikling, implementering og opfølgning af sikkerhedskontroller
    • IT-sikkerhedsrådgivning, -formidling og awareness-aktiviteter i hele TV 2

Din profil

Vi forventer, at du som person er nysgerrig, begejstret og ivrig efter hele tiden at lære nyt og holde dig orienteret om udviklingen inden for området. Det er naturligt for dig at tage ansvar for opgaver og du er konstant drevet af et forbedret ”outcome”. Du trives i et uformelt og udpræget dynamisk og foranderligt miljø. I dit forhold til kollegaer er du diplomatisk og tålmodig, men evner også at træde i karakter. Du har en god forretningsforståelse og kan omsætte denne til gode og realistiske løsninger. Endelig forventer vi, at du har gode formulerings- og formidlingsevner.

Privat har du formentlig et aktivt liv med plads til familie, venner og aktiviteter.

Vi forventer, at du fagligt har erfaring fra it-sikkerhedsarbejde i én eller flere større organisationer, og gerne erfaring fra en digital udviklingsorganisation. Du har formentlig en formel sikkerhedsuddannelse (ESL, CISM, CISA, CISSP eller tilsvarende) og du er godt hjemme i anerkendte standarder og best practices, som f.eks. ISO 27001, CIS 20, NIST CSF, Mitre, OWASP mv. Kendskab til principper for cloud security governance og Microsofts sikkerhedsplatform vil være en fordel.

Vi forventer ikke du er ekspert i på alle områder, men at du har lyst til at lære og arbejde med dem.

Vores arbejdsdag

Hele afdelingen, Operations & Service Development, som rummer mere end 80 dygtige medarbejdere, har bl.a. fokus på driften af TV 2s infrastruktur, corporate IT og backend platforme i tæt samarbejde med resten af TV 2. Afdelingen er hovedsageligt placeret på TV 2s hovedkontor på Kvægtorvet i Odense, med enkelte teams placeret på Teglholmen i København.

Security & Compliance er et mindre team placeret i Odense, hvor du vil have din dagligdag. Teamet har ansvaret for digital sikkerhed og databeskyttelse / GDPR på tværs af hele TV 2. Da vi har kolleger på andre lokationer, er online møder en del af hverdagen, og engelsk kundskaber er en forudsætning. Vi ser dog en stor værdi i at mødes fysisk, når opgaver og projekter skal planlægges, og det må derfor forventes at du, uanset din primære arbejdsplads, rejser til modsatte lokation en gang imellem.

Vi har en uformel kultur med fokus på dialog, selvstændighed og ansvar. Teamet er meget velkørende og selvkørende, og befinder sig med sin arbejdstilfredshedsmåling i de øverste 5% af dansk erhvervsliv ifølge Ennova. Medarbejdertilfredshed er noget, vi har arbejdet målrettet på at opnå, og gør en stor indsats for at fastholde. 

Du bliver del af en kultur, der værdsætter åbenhed og sparring blandt kollegaer. 

Sådan søger du

Tryk på knappen herunder, og send os din ansøgning og CV. Der vil løbende blive afholdt samtaler under og efter ansøgningsperioden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:

Løbende

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jacob Kildbæk Hansen
Rekrutteringspartner
jacob@corepartner.dk
Tlf.: 20 86 66 33

Billede {0} af {1}