Ledige stillinger

image

Hos TV 2 er vi dagligt i kontakt med over 1 million danskere på tværs af vores digitale produkter. I 2021 og frem har vi store ambitioner for forbedring af både brand- og brugeroplevelse, og derfor har vi udvidet holdet og søger nu en relations stærk teamchef til at lede et hold på 10 Designere og UXere.

Vi tilbyder

Vores afdeling ’Experience Design’ har til formål at arbejde med design som strategisk værktøj, såvel i vores organisationen som på tværs af vores digitale produktportefølje, som tæller TV 2 PLAY, tv2.dk og Apps; Nyheder, Sport, Vejr og tvtid. I praksis betyder det, at vores arbejde skal være til glæde for brugerne, til gavn for forretningen og muligt for vores produktteams at realisere.

Afdelingen består af 3 teams, og du vil lede teamet med ’Produktteam designere’, som består af de 10 designere og UXere, som arbejder tæt sammen med vores udviklings- og produktteams. Vi arbejder i en agil udviklingsorganisation, hvor vi i produktteams omsætter strategi til produkt i tæt samarbejde med Product Management og resten af huset. Du skal i samarbejde med afdelingschefen, Design ops manager og Leads team manager sikre, at vi arbejder struktureret og fokuseret på at indfri TV 2s 2025 strategi og at designerne trives i dagligdagen.

Det er din opgave at udøve servant leadership og du vil være ansvarlig for

  • at sikre stærke sociale relationer og samarbejde på tværs af teams
  • løbende at støtte op om faglig udvikling og sparring gennem coaching og udviklingsplaner
  • at understøtte Design thinking og UX-processer i et agilt udviklingsmiljø
  • at løfte administrative opgaver og koordinering på team- og afdelingsniveau
  • at gå forrest og leve vores kultur som er uformel med fokus på dialog, selvstændighed og ansvar.

Vore forventninger til dig

Du skal være empatisk og god til at samarbejde og skabe relationer. Du skal have stærke people-skills og en god forståelse for det personlige aspekt af lederskabet.

Konkret skal du:

  • omsætte strategiske initiativer til konkrete mål og rammer for teamet
  • være dygtig til kapacitetsstyring og sikre trivsel for dine teammedlemmer
  • kommunikere, involvere og skabe tydelighed omkring dig
  • håndtere interessenter og navigere i et agilt udviklingsmiljø
  • have erfaring med digital produktudvikling, UX-processer og Design Thinking

Du skal have en relevant uddannelsesbaggrund og min. 2 års erfaring med personaleledelse. I tilknytning hertil skal du have erfaring med faglig udvikling og tools som fx OKR.

Det praktiske

Stillingen er på Kvægtorvet i Odense. Da teamet er fordelt mellem Kvægtorvet og Teglholmen i København skal du være parat til at arbejde cirka halvdelen af din tid på Teglholmen.

Tiltrædelse snarest muligt. Vi holder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist:

20. juni 2021

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Maja Sørensen Raunbak
Afdelingschef, Experience Design
mrau@tv2.dk
Tlf.: 30100201

Billede {0} af {1}