Ledige stillinger

image

Hvis du søger et stærkt kollegialt og fagligt fællesskab på en dynamisk arbejdsplads, og du samtidig kan bidrage med stærke proceskompetencer, er du måske vores nye kollega.

TV 2 er en stor digital arbejdsplads i hastig udvikling. Hver dag udvikler og drifter 250 medarbejdere alt fra teknik og IT til digitale services. Gennem en intelligent brug af data skaber vi et TV 2, der hele tiden styrker relationen til danskerne.

I afdelingen Operations & Service Development bliver du en del af Content Metadata-teamet, som består af en række dedikerede medarbejdere, der udvikler og driver TV 2s content metadataplatform. Brugen af metadata om TV 2s indhold er og bliver en afgørende faktor i den store vækst, som TV 2 ønsker, at TV 2 PLAY skal gennemgå.

Om jobbet

Både stillingen som Product Owner og teamet, Content Metadata, er nyoprettet. Du kommer derfor i høj grad selv til at præge indholdet. Teamet kommer til at bestå af 6 medarbejdere, som skal arbejde dedikeret med at gøre metadata om TV 2s indhold tilgængeligt på rette tid og sted. I teamet vil der både være specialister, arkitekter og udviklere.

I tæt samarbejde med centrale stakeholders får du ansvaret for, at backloggen altid er helt skarp og velprioriteret. Du skal grundlæggende sikre, at udviklerne har de bedst mulige betingelser for at udføre deres arbejde.

Content metadata bliver mere og mere centralt for TV 2, når vi skal give PLAY-brugerne en personaliseret og unik oplevelse. TV 2 PLAY er i hastig udvikling, og derfor skal mere og mere indhold gøres attraktivt for PLAY-brugerne.

Dine opgaver

Du er ansvarlig for produktet på operationelt niveau, og du ejer produktets backlog og prioriterer aktiviteterne under hensyntagen til både forretningsmæssige og tekniske behov. Opgaverne kan være:

  • samarbejde med product manager og product ownere for fx backend, streaming m.v.
  • ansvarlig for afdækning af opgaver og beskrivelse af user stories og tasks i Jira
  • ansvarlig for, at opgaven er forstået og servicere udviklerne med en velorganiseret backlog
  • domæneejerskab for dit område og holde dig løbende opdateret

Som en rød tråd i dit arbejde giver du feedback til interessenter i organisationen omkring produkt-releases, så der skabes transparens i teamets fremskridt og backlog.

Om dig

Du er struktureret og positiv. Du er vant til at arbejde i et teknisk miljø, hvor der stilles store krav til kvalitet og solide leverancer. Du er energisk og vedholdende og formår at få dine kollegaer til at yde deres bedste i en hektisk hverdag. Du skaber god stemning, og du ved, hvornår der kræves stædighed, og hvornår der skal handles med pragmatisme.

Du er ansvarsbevidst i forhold til egne opgaver såvel som i forhold til teamets samlede opgaveportefølje. Content metadata bliver skabt mange steder og bliver brugt i mange sammenhænge. Du forstår at skabe dialog med alle stakeholders, så produktet bliver rigtigt og rettidigt.

Din profil

Du kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger og systemer og skabe en god kommunikation mellem dig og udviklerne.

  • du sætter en ære i at servicere udviklerne med velforberedte sprints
  • du kan begå dig i spændingsfeltet mellem forretning, innovation og udvikling
  • du arbejder struktureret, er kvalitetsbevidst og kan bevare overblikket med mange opgaver i gang samtidig
  • du omfavner forandringer og handler på dem, når prioriteringerne skifter
  • du kommunikerer suverænt, præcist og empatisk

Du skal have kendskab til Jira. Det er en fordel men ikke et krav hvis du har en certificering inden for Scrum/SAFe.

Om teamet og TV 2

Det kan mærkes overalt i TV 2, at der altid sker noget spændende. Der er ikke én dag, der er ligesom den forrige. Ting sker hurtigt, og det er hektisk, når der er BREAKING-nyheder, eller når der står en lang kø af håbefulde X Factor-kandidater uden for døren. Hos os får du ansvar og udfordringer i en teknisk stærk afdeling, der værdsætter det gode samarbejde og som i dag består af 5 dygtige udviklere.

Teamet er primært placeret på TV 2s lokation på Kvægtorvet i Odense, men der er også mulighed for at arbejde fra TV 2s lokation på Teglholmen i København. Du må forvente at skulle arbejde fra begge lokationer.

Tiltrædelse snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende.

Ansøgningsfrist:

7. marts 2021

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Troels Munch
Team leder
trmu@tv2.dk
Tlf.: 30100280

Billede {0} af {1}