Ledige stillinger

image

Vil du være en del af et levende mediehus i hastig acceleration, hvor fokus er på vækst af TV 2 PLAY, og hvor vi har sat kultur og ledelse højt på dagsordenen?

TV 2 HR søger en erfaren, udviklingsorienteret HR Partner, der kan levere et højt niveau af dag-til-dag HR-sparring, og som sammen med TV 2s ledelse kan initiere og bidrage til udvikling og forandring.

HR Partneren bliver en del af et mindre koncernteam, hvis fornemste opgave er at levere den nødvendige HR-support til at udvikle organisationen, understøtte kulturforandring samt udfolde ledelseskraft og medarbejderpotentiale, så TV 2 samlet set opnår de ønskede resultater. Teamet supporterer forretningen med løsninger, der spænder bredt – fra administration, juridisk bistand og HR-værktøjer over kompetenceudvikling, talent- og lederprogrammer til tilfredshedsmålinger og organisationsudvikling.

Jobbet

Vi søger en selvstændig, resultatorienteret HR Partner, der med reference til HR Chefen skal understøtte alle HR-aktiviteter i de afdelinger, som Partneren får ansvar for. I tæt samarbejde med den lokale ledelse er det med et strategisk afsæt Partnerens rolle, at understøtte med eksempelvis:

  • rekruttering, især af ledere og specialister – fra valg af strategi til udvælgelse og test
  • facilitering af de faste årlige koncernindsatser og -processer ifm. medarbejder- og talentudvikling, MUS, performance reviews, tilfredshedsundersøgelser m.m.
  • sparring og feedback på hhv. lokale udviklingsprocesser og TV 2 koncernens interne lederprogram
  • løbende organisationsændringer og (kultur)-forandringsprocesser, så afdelingerne til enhver tid har den rette sammensætning og de rette forudsætninger for strategisk eksekvering
  • sparring og rådgivning ift. personalepolitikker, retningslinjer, personalejuridiske vilkår, overenskomster, håndtering af sygefravær, personalesager, fratrædelser m.v.

Rollen som HR Partner indebærer leverance af såvel klassiske HR-ydelser som leverance af forandringstiltag og udvikling af den menneskelige organisation, som til enhver tid følger TV 2s strategiske valg. Det er derfor centralt, at du trives med opgaver af både operationel og udviklingsmæssig karakter.

Din personprofil

Du forstår, hvilken kombination af organisation, kultur og HR-praksis, der bidrager bedst til succes og høj performance i den enkelte afdeling og på tværs af TV 2. Som organisationens sparringspartner har du en stærk forretningsforståelse, ligesom din HR-faglighed er i top. Du er ambitiøs på både egne og TV 2s vegne. Du har gennemslagskraft, et godt overblik og du arbejder selvstændigt og struktureret.

Ud over en relevant, videregående uddannelse og HR Partner-erfaring fra en tilsvarende rolle i en større virksomhed, forventer vi, at du:

  • mestrer spændet af rådgivning fra ansættelse til fratrædelse
  • har kendskab til personalejuraen og erfaring med ansættelser på overenskomst såvel som funktionærloven
  • er god til at analysere og omsætte strategi til konkret handling samtidig med at du har masser af eksekveringskraft
  • er stærk til at samarbejde og skabe relationer på tværs af niveau og faggrænser
  • er udadvendt, kontaktskabende og ressourcestærk

Arbejdssted

Det primære arbejdssted er på Teglholmen i København, men det forventes, at du også arbejder på Kvægtorvet i Odense.

Ansøgningsfrist:

17. januar 2021

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Lene Solberg
HR chef
leso@tv2.dk
Tlf.: 20243962

Billede {0} af {1}