Ledige stillinger

image

TV 2 søger en ekstra redaktør til Nyhedernes PLAY-redaktion i Odense.

Jobbet

Redaktionen producerer hovedsageligt short formater til TV 2 PLAY såsom minidoks, explainers og serier (f.eks. ’Dagen, der forandrede mit liv’). Vi er i konstant udvikling og er derfor på udkig efter en person, der kan skubbe til os kreativt og være med til at udvikle nye dagsordensættende serielle short formater.

Som redaktør på PLAY Nyhederne vil du indgå i et tæt samarbejde med vores nuværende redaktør om at overse produktionen, der bliver udført af en håndfuld fuldtidsreportere på redaktionen såvel som udlånte reportere fra TV 2s øvrige redaktioner (f.eks. Udlandsredaktionen). Du vil derfor skulle samarbejde med alt lige fra korrespondenter til praktikanter.

KVALIFIKATIONER

Vi leder efter dig, der tør stille spørgsmålstegn og udfordre os på vores vaner, så vi sammen kan rykke vores indhold og visuelle udtryk til nye højder. Du skal kunne have mange jern i ilden og samtidig bevare fokus til at dykke ned i hvert et ord og finurlige formulering i et manus. Stærke samarbejdsevner er et must, ligesom et godt øje for målgruppen 20-40 år og erfaring med brugertest og fokusgrupper er et plus. Det forventes, at du har mod på at kaste dig ud i selv at producere i spidsbelastningsperioder, og derfor er redigeringsevner også en fordel.

Derudover skal du:

  • elske aktualitet
  • være foran nyhederne og spotte trends
  • skabe synergi på tværs
  • have overblik

Arbejdssted: Odense

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:

1. oktober 2020

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Anne Nordestgaard Dyrehauge
Redaktionschef, PLAY Nyhederne
anod@tv2.dk
Tlf.: 30100385

Billede {0} af {1}