Ledige stillinger

image

TV 2 søger flere servicemindede, fleksible kundekonsulenter (gerne studerende) til opmærksomt at observere og reagere på henvendelser omkring TV 2s digitale tilbud.

TV 2 PLAY er TV 2s streamingtjeneste, der giver mulighed for at se eller gense mange af TV 2s udsendelser. Vi arbejder dagligt med at imødekomme, udfordre og på sigt overgå kundernes forventninger til en streamingtjeneste. Du bliver en del af et vidtrækkende Kundecenter, som i det daglige har et tæt samarbejde med det kommercielle område, den digitale udviklingsafdeling og TV 2s Operationscenter, ligesom vi dagligt er i kontakt med redaktionerne på TV 2.

TV 2 PLAY er i rivende udvikling, og du skal være med til at sikre, at vores kunder kommer godt med ombord og hele døgnet oplever, at TV 2 står på stikkerne for at sikre fejlfri TV og streaming

Job- og ansvarsområder

Du vil være med til at bære ansvaret for at kunne udvide åbningstiden i TV 2s kundecenter. Du bliver en del af et kundecenterteam med en passioneret samling kundekonsulenter, der arbejder i et stærkt fællesskab bundet sammen af engagement, god stemning og fokus på kundens oplevelse. Din rolle vil være at observere hændelser og alarmer, og følge en guide for at korrigere eventuelle fejl. Herudover skal du efter behov svare på henvendelser fra TV 2s seere samt journalister og redaktører.

Teamet arbejder med højt humør med en frisk og uformel stemning.

Du får en grundig oplæring, så du er godt rustet til at rådgive og supportere kunderne.

Personprofil

Det primære krav til dig er, at du har gode kommunikationsevner, både i tale og på skrift. Du byder ind med gejst, engagement og ikke mindst imødekommenhed. Desuden er det vigtigt, at du er mødestabil, selvstændig og ansvarlig.

Vi ønsker at fange udfordringerne med det samme, de viser sig, og kunne yde en højkvalitetsservice døgnet rundt. Vi skal give kunderne en oplevelse af nærhed og service, og det er dig, der kommer til at gøre forskellen! Vi forventer, at du har lyst til at arbejde på alle tidspunkter af døgnet, og at du er stabil i din performance – også når du møder udfordringer og bliver presset. Ydermere forventer vi, at du er kvalitetsbevidst, effektiv og ærekær omkring dit arbejde.

Vi forestiller os, at du har en god generel viden om IT og har interesse i at rådgive og hjælpe kunder. Du er god til at forklare på en forståelig måde, og du har evnen til at prioritere vigtige ting først, uden at tabe de mange bolde, der kan være i luften på én gang. Du skal have et mindset, der opfatter enhver fejl som en spændende udfordring, og du skal have lysten til at handle med det samme.

Vi tilbyder

Et fleksibelt job med en arbejdstid på 12 – 15 timer ugentligt i et ambitiøst og atypisk Kundecenter, hvor du får opbygget et netværk i en af Danmarks største medievirksomheder.

Kundecenteret er bemandet 24/7, og du skal derfor være indstillet på at have vagter fordelt på alle ugens dage, hele døgnet og året rundt.

Du opfordres til at indsende din ansøgning så tidligt som muligt, og navnlig hvis du har mulighed for at starte hurtigt.

Ansøgningsfrist:

Ongoing

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Stefine Hangaard
Supervisor
stha@tv2.dk

Billede {0} af {1}