LEDIGE STILLINGER

image

Elsker du nyheder og sport? Og brænder du for at forstå danskernes digitale vaner? Så er en stilling som aktualitetsredaktør hos TV 2 PLAY-redaktionen i Odense måske noget for dig.

Jobbet

Din vigtigste opgave er at sørge for, at TV 2 PLAY hele tiden afspejler den aktuelle nyhedssituation og rammer rigtigt i forhold til dagens puls og det, der optager danskerne. Det kan være nyhedshistorier, store danske sportspræstationer eller TV 2s dagsordenssættende dokumentarer.

I stillingen som aktualitetsredaktør skal du udvælge og prioritere det vigtigste nyheds- og sportsindhold. Det er dig, der skal sørge for, at programmer bliver publiceret på TV 2 PLAY med en fængende tekst og et billede, der får brugerne til at klikke videre, ligesom du også har ansvar for at prioritere de vigtigste begivenheder centralt på forsiden.

Profil

Som person skal du elske at være opdateret – at tjekke nyhedssider og sportsapps er en helt naturlig del af din daglige rutine, og du sætter en stor ære i at være konstant up to date med de nyeste udviklinger. Du får en bred kontaktflade i huset og skal koordinere tæt med den øvrige PLAY-redaktion, så gode samarbejdsevner er en vigtig egenskab, ligesom du skal være klar til at arbejde med korte deadlines og træffe hurtige beslutninger. Vi leder med andre ord efter en kommende kollega, der trives med travle arbejdsdage, er fleksibel og som gerne vil smøge ærmerne op for at sikre, at TV 2 PLAY udkommer på bedst mulig vis.

Du er måske nyuddannet fra en uddannelse i medievidenskab eller journalistik, eller ved at være det, men det vigtigste er, at du er dygtig og skarp, og kan give den en skalle med et smil på læben.

Det er en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med programplanlægning eller kuratering af digitale tjenester eller tv-kanaler
  • En stærk fornemmelse for dagens puls, og hvad der optager danskerne lige nu
  • Journalistisk indholdsforståelse indenfor nyheder, sport og aktualitet
  • Erfaring med at skrive fængende tekster, gerne digitalt
  • Nysgerrighed omkring danskernes digitale mediebrug
  • Erfaring med AVID og billedbehandlingsprogrammer

Hvem er vi?

TV 2 PLAY er en streamingtjeneste med særlig fokus på dansk indhold, nyheder og sport. Du vil blive en del af et team af redaktionelle medarbejdere, som dagligt arbejder tæt sammen med resten af huset for at få programmer ud til TV 2 PLAYs mange brugere. TV 2 PLAY-redaktionen er en del af TV 2 Publicering.

Det praktiske

Du indgår i et team på tre personer, der skal dække tidsrummet fra 06-24 på alle ugedage. Du skal derfor være frisk på både aften- og weekendvagter. Arbejdsstedet er på Kvægtorvet i Odense.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt – derfor kommer vi til at holde samtaler løbende.

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Michael Viftrup
Redaktionsleder
micj@tv2.dk
Tlf.: 22391981