LEDIGE STILLINGER

image

Er du det næste medlem af TV 2 ECHO redaktionen? Og er du en blændende produktionsleder, som elsker samarbejde og nyder at have mange bolde i luften på samme tid?

Ansvars- og jobområder

Som produktionsleder på TV 2 ECHO skal du i samarbejde med resten af ECHO redaktionen producere formater til TV 2 PLAY, TV 2s kanaler og digitale platforme.

Du er ansvarlig for at drive det praktiske og logistiske omkring produktionen. Du indgår som en del af redaktionen, hvor du i samarbejde med produktionen, redaktører, og redaktionschef arbejder med budget, produktionsplaner og booking af udstyr. Derudover vil du også tage del i planlægningen af postproduktionen.

Du vil indgå i et stærkt produktionsteam i TV 2 Event, som laver produktionsledelse på tværs TV 2 Nyhederne, hvilket giver rig mulighed for faglig sparring, vidensdeling og feedback. Du vil til at starte med primært at arbejde på TV 2 ECHO redaktionen, men der vil derudover være mulighed for at arbejde på andre produktioner på tværs af TV 2 Nyhederne

Profil

Du har min. 2-3 års erfaring med produktionsledelse og arbejder selvstændigt og vedholdende. Du er struktureret og kan bevare overblikket, og du trives med at have mange opgaver kørende samtidigt. Du er dedikeret, initiativrig og løsningsorienteret, og derudover har du et smittende humør, der baner vejen for et godt samarbejde i de teams, du indgår i.

Vi tilbyder

Du bliver en del af TV 2 Event, som arbejder på nogle af landets største produktioner. Du vil arbejde minimum halvtid på TV 2 ECHO og derudover på andre produktioner, når der er mulighed for det.

Du vil referere til den Ledende Produktionschef i TV 2 Nyhederne.

Yderligere information

Der er tale om en freelance stilling på minimum halv tid. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdssted: Teglholmen i København

Ansøgningsfrist:

19. december 2019

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Christian Rohde
Produktionschef
croh@tv2.dk
Tlf.: 30100384