LEDIGE STILLINGER

- vi kan tilbyde dig en spændende arbejdsdag på en levende arbejdsplads

image

Trives du med et stort ansvar, og vil du være en del af en spændende medievirksomhed, hvor innovation og produktudvikling er i højsædet? Søger du stor faglighed, gode kollegaer og mulighed for berøring med mange opgavetyper og interessenter? Så kan du blive en del af TV 2s fortsatte rejse og vækst.

TV 2s Data & Analytics Team søger en Product Owner med teknisk og forretningsmæssig forståelse. I TV 2 er data nerven, der gennemsyrer hele virksomheden og stort set alt hvad vi gør trackes og analyseres. Data & Analytics Teamet arbejder tæt sammen med andre afdelinger om at sikre de bedst mulige analyser og indsamling af data. I TV 2 er data et aktiv vi værner om. Den strategiske betydning af data er voksende, hvorfor vores opgaveportefølje også vokser.

Som Product Owner i Data & Analytics teamet kommer du til at arbejde tæt sammen med kompetente kollegaer, hver med deres spidskompetencer indenfor data.

Om Rollen

  • du modner og definerer teamets product backlog og prioriterer teamets aktiviteter i samarbejde med vores stakeholders
  • du spiller en aktiv rolle i teamets agile aktiviteter, som daily standup, sprint planning og retrospekt
  • du er bindeled mellem Data & Analytics og organisationen. Du vil være i tæt dialog med Product Managers, andre Product Owners og stakeholders
  • du tager ejerskab for vores område og holder dig løbende opdateret, så du kan kommunikere krav til resten af teamet på en tydelig måde
  • du holder vores stakeholders orienteret, så der skabes transparens i teamets fremdrift og opgaveportefølje

Om dig

  • du har teknisk indsigt, forstår at arbejde i og omkring et udviklingsteam og du har evnerne til at styre tekniske projekter sikkert i mål, i god synergi med interessenter og projektplaner
  • du har erfaring som Product Owner, teknisk projektleder eller Scrum Master – gerne fra mediebranchen eller fra en større organisation
  • du har styr på projektledelses-discipliner og porteføljestyring, udarbejdelse af projektplaner, ressourceestimering og interessenthåndtering
  • du er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af organisatoriske skel

Om os

I Data & Analytics har vi store ambitioner, men også højt til loftet og plads til både faglighed og godt humør. Vi er inde i en rivende udvikling, og du vil få rig mulighed for at præge din hverdag og Teamets fremtid.

Din arbejdsdag vil være på TV 2s Kvægtorvet i Odense. Der må desuden forventes ca. 1 - 3 arbejdsdage i København pr. måned.

TV 2 samarbejder på denne rekruttering med Jacob Kildbæk Hansen fra rekrutteringsfirmaet Corepartner.

Ansøgningsfrist:

19. januar 2020

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jacob Kildbæk Hansen
Partner
jacob@corepartner.dk
Tlf.: 20 86 66 33