Vi søger en digitalt indfødt studerende til at bistå os med at fortsætte de stærke takter i én af landets mest ambitiøse marketingafdelinger.
JOBBET
Dine opgaver vil både bære præg af rutineopgaver og selvstændige projekter. Som digital studentermedhjælper indgår du i marketingafdelingens produktionsteam, som består af projekt- og produktionsledere, hvis opgave det er, at realisere idéer og styre produktionsprocesserne for TV 2s egne marketingkampagner.
Du vil bl.a. beskæftige dig med følgende:
- Varetage opsætning af webbannere i vores bannersystem samt selvstændigt varetage kommunikationen omkring webbannere mellem en række interessenter.
- Opsætte marketingspecifikke artikler via TV 2 CMS samt vejlede projektledere, kampagneledere og konceptudviklere om systemets muligheder.
- Tage føringen på tilvejebringelsen af programsider på tv2.dk i de tilfælde, hvor der ikke kræves nyudvikling.
- Udforme notater og afrapporteringer baseret på indhentet data til digital projektleder.
- Assistere den digitale projektleder ved større udviklingsprojekter.
Stillingen lyder på ca. 8-16 timer om ugen, optimalt set fordelt på hele dage.
PROFIL
Som studentermedhjælper forventer vi, at du
- har både interesse for - og evner inden for - digital udvikling, produktion og kommunikation,
- har grundlæggende erfaring med Adobe Photoshop, Microsoft Powerpoint samt udvidet erfaring med Microsoft Word og Excel,
- har grundlæggende forståelse for arbejde i content management systemer,
- er videbegærlig, proaktiv og selvstændig af natur,
- er studerende på en uddannelse af digital karakter og emne, og har minimum 2 år tilbage af dit studie.
Arbejdsstedet er TV 2s adresse på Teglholmen i København.
Ansøgningsfrist:
15. februar 2019Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte