TV 2 NEWS

 

 

TV 2 NEWS er danskernes nyhedskanal – og Danmarks eneste danske 24-timers nyhedskanal. Kanalen gik i luften 1. december 2006, og chefredaktør for TV 2 NEWS er Ulla Pors Nielsen. NEWS holder til på TV 2 på Teglholmen i København.

TV 2 NEWS er Danmarks sjettestørste kanal, som hver dag har omkring 500.000 seere, der hver ser med i lidt mere end en time.

NEWS har også særlig styrke i de mange timer mellem kl. 22.30 og kl. 19.00, hvor kanalen samlet set er Danmarks tredjestørste i kraft af den solide nyhedsdækning af især dansk og international politik, samfundsforhold, business samt breaking news. I eftermiddagsfladen 'NEWS & Co.' medvirker hver dag tre medværter, som med personlighed og kant sætter perspektiv på aktuelle nyheder.

Foruden den løbende nyhedsformidling (inkl. breaking news) sender TV 2 NEWS ekstraudsendelser og debatprogrammer i slipstrømmen af store nyhedshistorier, særlige temaer og dagsordensættende dokumentarer. Herudover tilbyder NEWS em række faste magasinprogrammer inden for politik, udland og medier - f.eks. 'Tirsdagsanalysen', 'Besserwisserne', 'Verden ifølge Trump' og 'Presselogen'.

TV 2 NEWS er abonnementsbetalt og reklamefinansieret og kan bl.a. ses via kabel-tv, satellit, det jordbaserede sendenet med Boxer-abonnement samt fiber.

NEWS kan også ses via TV 2 PLAY

Sådan ser du TV 2s kanaler.

 

 

Kontaktoplysninger

TV 2 DANMARK
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Tlf.: 39 75 75 75

mrk. TV 2 NEWS

Mail: news@tv2.dk

Det er også muligt at kontakte TV 2 NEWS, hvis man befinder sig midt i en begivenhed, som man mener, at TV 2 NEWS bør kende til, eller hvis man har forslag til noget, TV 2 NEWS bør kigge nærmere på.

Via hjemmesiden 1234.tv2.dk er der mulighed for at aflevere gode tips, billeder, video mm. Det kan også ske via mail til 1234@tv2.dk.