Gerda og Nillers gård er fortsat i store økonomiske problemer, og der skal kreative løsninger til, for at familiens gård ikke ender på tvangsauktion.

Jakob og Gerda har fundet en køber, der vil rive minkfarmen ned og bygge en vindmøllepark, men det fejer Niller af vejen med det samme. Han er overbevist om, at køberne ved, at farmens grund er fyldt med gammelt nazi-guld og sætter jagten ind på de nedgravede skatte.

Martin ønsker heller ikke at sælge minkfarmen og vil gøre alt for at redde sin fars livsværk. Da den lokale brugs er lukket og mangler en ny bestyrer, øjner Martin muligheden for at drive brugsen på en alternativ måde. Ved at fifle lidt med papirerne kan brugsen generere et økonomisk overskud, som kan gå til at sikre gården. På den måde redder han både minkfarmen og brugsen.

Det viser sig dog ikke at blive en helt nem opgave for den nye brugsuddeler, Martin. Hans bror, Allan, har absolut ingen forståelse for at servicere brugsens kunder og kommer konstant i vejen i sin iver efter at bevise sit værd. Martins planer om at svindle med brugsens penge giver desuden en masse bøvl, da brugsens nye kasserer, Mie, der som tidligere medarbejder hos Skat, holder skarpt øje med forretningens økonomi.

De to brødre får ekstra meget at se til, da landsbytossen, Thordis, forsøger at få brødrene ned med nakken. Hun har i årevis mistænkt Martin og Allan for at stå bag hendes mand, Torben-Træbens, forsvinden. Som den nye brugsuddeler bliver Martin opfattet som hele byens helt, og det får Thordis' had til brødrene til at blusse op. Og da en benprotese samtidig bobler op til overfladen i minkfarmens dam, sætter det for alvor gang i spekulationerne om et mord, og Thordis øjner på ny chancen for at få hævn over de snavsede brødre.

Situationen forværres yderligere, da Pastor-Per og Gerda ihærdigt forsøger at holde de to turtelduer, Jakob og Maria, fra hinanden. Deres kæresteri kan nemlig blive lidt af et genetisk problem.