Teaterforestillingen 'SKAM' sendes live på TV 2 ZULU

Kom med ZULU i teateret Aveny-T og se forestillingen 'SKAM'. Medvirkende: Eva (Frieda Joanna Krøgholt), Jonas (Sylvester Byder), Sana (Asil Al-Asadi), Isaac (Mathias Käki), William (Jonathan Stahlschmidt), Vilde (Nanna Finding Koppel), Noora (Karla Rosendahl Rasmussen) og Chris (Sofie Salée). (Fotos: Pernille Kaalund / Aveny-T / TV  2 ZULU)

Kom med ZULU i teateret Aveny-T og se forestillingen 'SKAM'. Medvirkende: Eva (Frieda Joanna Krøgholt), Jonas (Sylvester Byder), Sana (Asil Al-Asadi), Isaac (Mathias Käki), William (Jonathan Stahlschmidt), Vilde (Nanna Finding Koppel), Noora (Karla Rosendahl Rasmussen) og Chris (Sofie Salée). (Fotos: Pernille Kaalund / Aveny-T / TV 2 ZULU)

01. november 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 ZULU og TV 2 PLAY bringer søndag aften den succesfulde teaterforestilling ’SKAM’ hjem i din stue – direkte fra Aveny-T i København.

Du kender det godt. Du kommer sjældnere i teatret, end du har lyst, så nu gør TV 2 ZULU noget ved sagen og inviterer dig: Søndag 5. november klokken 20.55 kan du se den danske teateropsætning af den måske mest populære norske ungdomsserie nogensinde, 'SKAM', direkte fra Aveny-T i København.

Og de er der alle sammen. Eva (Frieda Joanna Krøgholt), Jonas (Sylvester Byder), Sana (Asil Al-Asadi), Isaac (Mathias Käki), William (Jonathan Stahlschmidt), Vilde (Nanna Finding Koppel), Noora (Karla Rosendahl Rasmussen) og Chris (Sofie Salée). Gymnasieeleverne på Hartvig Nissens skole på Frogner i Oslo. 

Unge og på vej til at finde fodfæste i en ny svær tid. Kærlighed, identitet, rygter, fortid og bagvaskelse. En dansk teaterforestilling fremført med succes på de skrå brædder på Aveny-T. Og nu live på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY søndag 5. november klokken 20.55.

- På ZULU elsker vi ’SKAM’ og har egentlig bare lyst til at tage alle ZULUs brugere med i teatret. Det gør vi så igennem vores tv-kanal, så folk kan hygge med det derhjemme i sofaen. Vi tror nemlig også på, at mange har det helt som os: Man vil egentlig gerne gå i teatret, men får aldrig rigtigt taget sig sammen til det, siger kanalchef på TV 2 Networks, Sune Roland.

Aveny-T-forestillingen 'SKAM' er iscenesat af Martin Lyngbo med scenografi af Jon Stephensen og dramatiseret af Line Mørkeby.

'SKAM' går sejrsgang
Teaterforestillingen 'SKAM', der er iscenesat af Martin Lyngbo med scenografi af Jon Stephensen og dramatiseret af Line Mørkeby, er baseret på den norske tv-ungdomsserie, der lige nu går sin sejrsgang verden over og bliver produceret som remakes i seks lande. I USA har Facebook købt den amerikanske version. Det er Aveny-T, der har eksklusivt teaterrettighederne til alle fire sæsoner af 'SKAM' for Danmark og resten af verden.

- Rigtigt mange af vores brugere elsker 'SKAM'. Senest havde vi Josephine (Noora) med i vores virale hit 'Polen Smelter' fra ZULU Comedy Galla, og vi har selv haft meget fokus på nye ting fra Norge med først 'Unge Lovende' og lige nu web-serien 'Hvor er Thea?', som vi også sender. Derfor synes vi selvfølgelig, det skal hyldes og vises, når et dansk teater har sikret sig de verdensomspændende rettigheder til tv-serien som teater, siger Sune Roland.

Billede {0} af {1}