Se TV 2 NEWS på busturen

25. marts 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Buspassagerer får både tv-nyheder og internetadgangpå buslinje 150S mellem Nørreport og Kokkedal.

Fra den specialindrettede bus, der kører på linje 150S mellem Nørreport og Kokkedal.


Fra i dag, onsdag 25. marts, kan buspassagerer for første gang blive opdateret med tv-nyheder fra TV 2 NEWS, når de kører i bus. Det sker i en specialind-rettet bus, som selskabet Arriva sætter i drift i en forsøgsperiode på fire uger.

Bussen kommer til at køre på linje 150S mellem Nørreport Station og Kokkedal Station i Nordsjælland. Bussen bliver udstyret med tre tv-skærme, hvor der vil køre specialproducerede nyhedsindslag fra TV 2 NEWS samt specialproducerede videoklummer med nogle af Danmarks bedste stand-up-komikere, bl.a. Omar Marzouk.

Tv-nyhederne er ikke den eneste nyskabelse i bussen, der vises frem på Rådhuspladsen i København i dag. Bussen er også indrettet med borde og 220 volts stik, så passagererne bedre kan udnytte det trådløse internet i bussen. Målet er at give passagererne en endnu bedre bustur, så flere får lyst til at lade bilen stå og tage bussen i stedet.

Linje 150S er enestående i Danmark, fordi Arriva får op til tre kroner i bonus for hver ny passager, der vælger at tage bussen. Flere afgange, bedre service og gratis internet har allerede fået passagertallet på linjen til at stige med 13 procent fra juni til december 2008.

Den specialindrettede bus og de nye tiltag, som gennemføres i samarbejde med it-selskabet Network Zone Relations og trafikselskabet Movia, er et forsøg på at øge passagertallet yderligere.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}