"Basta" stopper

25. november 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Sidste omgang af TV 2s forbrugerprogram Basta bliver sendt i aften.

I forbindelse med den sidste sæson af "Basta" afløste Abdel Aziz Mahmoud Tina Nikolaisen som vært på forbrugerprogrammet. (Fotos: Steen Evald / TV 2)

Siden 2006 har TV 2-programmet ”Basta” været forbrugernes vagthund i kampen mod snyd og fusk, men nu er det slut. Efter mere end 120 programmer har TV 2 besluttet at stoppe programmet.

Det sker i forlængelse af, at det velkendte program ellers er blevet fornyet i denne sæson med en ny vært og et nyt udtryk.

- Udviklingen af det nye Basta er på mange måder lykkes. Programmet har fået ny dynamik, er blevet mere friskt og ungt i udtrykket og har haft pæne seertal i vores primære målgruppe, siger TV 2s redaktør Lasse Bjerre og fortsætter:

- Når vi alligevel vælger at stoppe, skyldes det, at vi gerne vil udvikle noget helt andet, for det er fortsat meningen, at TV 2 skal have forbrugerstof på programfladen. Men jeg kan ikke fortælle noget konkret endnu.

Abdel Aziz Mahmoud
I forbindelse med den sidste sæson af "Basta" blev den tidligere DR-nyhedsvært Abdel Aziz Mahmoud ansat. Han afløste Tina Nikolaisen, der havde været vært på programmet, siden det startede tilbage i 2006.

- Abdel Aziz Mahmoud har klaret opgaven godt. Han er en dynamisk og velfungerende vært, og vi taler med ham om, hvorvidt vi kan fortsætte samarbejdet i en eller anden form, siger Lasse Bjerre.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}