Peter Møller kommenterer landskamp

26. marts 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 har hyret TV 2 SPORTs studievært, den tidligere landsholdsspiller Peter Møller, som kommentator til landskampen mod Albanien.

TV 2 har tilknyttet TV 2 SPORTs Peter Møller som kommentator til fodboldlandskampe.

Der er med sikkerhed en debutant, når det danske fodboldlandshold møder Albanien i Parken. Han sidder på kommentator-pladsen ved siden af Flemming Toft, og sammen skal de lede TV 2s seere igennem den vigtige VM-kvalifikationskamp.

Navnet på debutanten er Peter Møller. Den tidligere landsholdsangriber er normalt på TV 2 SPORT, men nu har TV 2|SPORTEN tilknyttet Peter Møller som medkommentator på fodboldlandskampe på hele Danmarks hjemmebane.

- Der er ingen tvivl om, at Peter Møller både var en fantastisk fodboldspiller og er et stort tv-talent. Han har personlighed og kant. Han tør sige det, han mener og stå ved det, og så udstråler han på alle måder begejstring og lidenskab for fodbolden, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen, og tilføjer:

- Derfor passer han utroligt godt ind i vores profil, og jeg er sikker på, at Peter Møller og Flemming Toft vil klæde hinanden rigtig godt i kommentatorboksen. Til gavn for vores dækning og til glæde for alle de mange seere, som under fodboldlandsholdets kampe er stillet ind på TV 2 – Hele Danmarks hjemmebane.

Kampen mod Albanien kan ses onsdag 1. april fra kl. 20.00 med optakt fra kl. 18.25.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}