Mega-Motor-Macho-Mandag på Zulu

31. august 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 Zulu trykker hver mandag speederen helt i bund, når ”Zulu Gumball” og ”Zulu Djævleræs” med et helt nyt Røverheat drøner over skærmen fra 5. september.


Den nye sæson af seersuccesen ” Zulu Djævleræs” er ikke for børn. Pedalen bliver trykket i bund, og alt sættes over styr i kampen om titlen som Årets Djævleræser.

Blandt årets deltagere er bl.a. Camilla Martin, Sara Bro, Felix Smith, Oscar Siesbye, Peter Palshøj, Anne-Grethe Bjarup Riis, Stig Tøfting, Jacob Riising og Kristian von Hornsleth. Den smukke værtinde Julie Zangenberg styrer slagets gang, og veteranerne Bowler Tage og Jimmy Bøjgaard er lykkeligt genforenet i boksen for at kommentere den højspændte dramatik. 

Deltagerne i efterårets "Zulu Djævleræs".

Sidste chance
med ”Røverheatet”
”Zulu Djævleræs” udvi-der i denne sæson med et helt specielt ”Røver-heat”, hvor dagens tabere får en allersidste chance for at køre deres hold til sejr og direkte i semifinalerne. Umiddel-bart efter Djævleheatet, når banen er et kaos af vragdele og smadrede forhindringer, ræser resten af deltagerne bogstaveligt talt ud på banen med resterne af bilerne.

I første program kan seerne glæde sig til novicerne Sara Bro og Jacob Riising, der på dramatisk vis sætter alt over styr på den dødsens lumske bane. Alexandre Willaume og Anne Grethe Bjarup Riis kæmper med at køre under grineflip, og veteranen Bubber har taget sin kone, Ibsen, med som forstærkning.

Se trailer for ”Zulu Djævleræs” her.

Pelle Hvenegaard, Mascha Vang og Karsten Green.

”Zulu Gumball”
er tilbage med nyt team
Adrenalinen pumper videre, når ”Zulu Gumball” umiddelbart efter ”Zulu Djævleræs” ruller over skærmen med et nyt Team Zulu bestående af Pelle Hvenegaard, Karsten Green og Mascha Vang, der i en toptunet BMW med over 500 hestekræfter forklædt som taxa dyster i det årlige Gumball 3000 - et 5.000 kilometer landevejsrally for ekstremt rige og fartglade vovehalse.

- Det er noget af det mest sindssyge, jeg nogensinde har prøvet. Vi havde den vildeste biljagt gennem Istanbuls gader. Vi var faret vild og havde hyret en taxa til at vise os vej. De kører jo 100 km/t midt inde i byen. Det var sindssygt, siger Pelle Hvenegaard.

Kavalergangen
åbner alle grænser
Under de 5.000 km lange rally fra London til Istanbul når Team Zulu at samle en del fartbøder, men heldigvis er Mascha kvinden, der altid kan redde situationen:

- Vi talte utrolig meget med politi og grænsevagter, men så klemte jeg bare kavalergangen sammen. Den åbner alle grænser, siger Mascha Vang, der glæder sig til premieren.

Følg med, når Team Zulu kører ræs om dagen og fester med rige og de kendte som bla. David Hasselhoff, The Dudesons og sangerinden Eve om natten. Glæd dig til at se Karsten Green blive forvekslet med en kendt sportsstjerne, Pelle deltage i en pokerturnering forklædt som rig oliesheik og Mascha i en særdeles nedringet og kropsnær køredragt.

----------

”Zulu Djævleræs” har premiere mandag 5. september kl. 21.50.

”Zulu Gumball” har premiere mandag 5. september kl. 22.35.

”Røverheatet” har premiere mandag 5. mandag kl. 23.00.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}