FANtastiske øjeblikke på TV 2 SPORT

Danske roligans med klaphat og halstørklæde - den helt rigtige kampuniform i 1992, hvor Danmark uventet bliver europamestre i fodbold. (Foto: Palle Hedemann/Scanpix / TV 2)

Danske roligans med klaphat og halstørklæde - den helt rigtige kampuniform i 1992, hvor Danmark uventet bliver europamestre i fodbold. (Foto: Palle Hedemann/Scanpix / TV 2)

19. juni 2015;
Af: TV 2 Kommunikation

'FANtastiske øjeblikke' er en ny serie på TV 2 SPORT, der kigger tilbage på de store øjeblikke med hold og personligheder, der er blevet en del af den danske sports- og nationalhistorie - og som stadig kan få hårene til at rejse sig.

Er der noget, der varer evigt, så er det store øjeblikke i sportens verden. Især de øjeblikke, hvor Danmark slår alle de andre, og hvor hold og markante personligheder skriver sig ind på en helt særlig plads i den danske sports- og nationalhistorie.

Rigtig mange af de øjeblikke har været vist direkte på TV 2 som hele Danmarks hjemmebane, og nu sender TV 2 SPORT de fantastiske øjeblikke, som stadig får det danske fan-hjerte til at banke hurtigere. Det sker under fællestitlen 'FANtastiske øjeblikke', der både rummer de kampe, mange husker, og en række dokumentarprogrammer, der handler om en særlig æra eller helt speciel person.

Premiere med ''Hut-li-hut''
Første 'FANtastiske øjeblikke' sendes 24. juni, hvor turen ned ad memory lane går til EM-finalen i fodbold i Sverige i 1992, hvor selv de vildeste forventninger blev overgået. I udgangspunktet ikke så svært, da der ikke var nogen forventninger. Danmark havde nemlig slet ikke kvalificeret sig til slutrunden, og spillerne var taget på ferie, da Danmark kom med på en badebillet, efter at Jugoslavien måtte trække sig fra slutrunden pga. af krig i landet.

Resten er som bekendt historie med John 'Faxe' Jensen, der scorer ved at ramme bolden "lige i røven" og indleder Danmarks sejr på 2-0 over Tyskland. Det er også i den kamp, Flemming Toft, der kommenterer sammen med Preben Elkjær, får et nyt ord på nationens læber, da han i begejstring udbryder sit nu klassiske "Hut-li-hut".

I øvrigt samme sommer som dronning Margrethe og prins Henrik fejrer sølvbryllup, og Danmark stemmer nej til Maastricht-traktaten. Så det er en sommer, hvor det danske fyldte meget.

Finaler og dokumentarer
Senere 'FANtastiske øjeblikke' er bl.a. håndboldherrernes EM-finalesejr over Kroatien i 2008 og EM-sejren over Serbien i 2012 samt dokumentarerne 'Wilbek - den sidste sang', hvor håndboldtræner Ulrik Wilbek interviewes under sine tre sidste kampe som landstræner, 'Jenhårde ladies' om det danske kvindelandshold i håndbold 1987-96 med spillere som Anja Andersen, Anne Dorthe Tanderup og Marianne Floorman og 'Verdens bedste Caroline' om tennisspilleren Caroline Wozniacki, der har ligget nr. på verdensranglisten.

Første 'FANtastiske øjeblikke': EM-finalen 1992 mellem Danmark og Tyskland sendes 24. juni kl. 22.50 på TV 2 SPORT.

Billede {0} af {1}